Svar: Videre med maden og motorik
Kære Rikke
Din datters mælkeindtag er rigtig fint og det lyder også som om at din datter spiser godt med skemad og er glad for dette. Hun har dog en alder nu, hvor hun skal have mere og mere variation og mad der tager udgangspunkt i jeres mad, og det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at give hende skemad 3 gange dagligt.
Hun har nu behov for at få flere forskellige slags grød og du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det samme gælder grøntager, hvor hun nu skal have mange flere forskellige og også skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof ...
... og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Din datter må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden hun atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må din datter gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for hende. Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som hun kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på.
Med hensyn til det motoriske, så er det meget normalt at børn i bestemte perioder øver sig på f.eks. at trille, hvorefter de så holder pause - det betyder ikke at hun har glemt det, men at hun i stedet nu bruger sin energi på noget andet og det er helt okay.
Du har dog ret i at det vil være rigtig godt at hun begynder at løfte sig op i strakt arm, når hun ligger på maven og at det derfor er godt at du fortsat forsøger at lægge hende på maven dagligt og hjælpe hende med at holde armene inde under brystkassen, så hun ikke ligger og flyver.
Derudover tænker jeg at du godt må begynde at tage fat i hendes hænder, når hun ligger på rygge og lade hende selv trække sig op i siddende stilling - det giver hende styrke i armene og huske at bruge dette en gang imellem, når du tager hende op i al almindelighed - hun behøver ikke blive løftet op ved at blive taget rundt omkring livet - hun må gerne selv hjælpe lidt til.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.