Brev:
Skal vores kære dreng da aldrig lære at sove?

Hej Helen.
Det er ved at være noget tid siden, jeg har skrevet sidst – men nu har jeg lige nogle spørgsmål igen, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Det går rigtig fint her. Oliver er nu 10 mdr og er lige startet i dagpleje, hvilket han bare klarer så fint.
Stadig tænker jeg – SKAL DEN DRENG DA ALDRIG SOVE?
Naturligvis sover han - men meget afbrudt. Vores store problemer dukker op om aftenen og natten. Vi har kørt det samme putteritual hele hans lille liv. Han bliver ammet ved mig - jeg synger en sang- og godnat Skat. Han sover på sit eget værelse. Han skriger ligeså snart, vi går ud af rummet og bliver ved.
Har læst dine svar til andre fortvivlede forældre vedrørende søvn – og jeg har tænkt over det. Jeg tror, Olivers gråd primært er en protestgråd over at dagen slutter. Men igen – han bliver meget ked af det? (Han har lidt legetøj i sengen, som han kan lege med til han falder i søvn - virker egentlig ikke) Vi går til og fra – og forsikrer ham om, at vi er der for ham. Af og til når jeg syntes hans gråd bliver ulykkelig, så tager jeg ham op og vugger ham i gyngestolen (det sker vist temmelig ofte, at jeg gør det). Som regel falder han så til ro (af og til i søvn) – hvorefter jeg kan lægge ham igen. Jeg kan så ae ham i søvn. Men altså dette cirkus tager 1-1,5 time hver aften – og har som sagt stået på i 10 måneder.
I løbet af aftenen vågner han et sted mellem 2-6 gange, hvor vi skal ind og hjælpe ham til at sove videre. Hvorfor er det mon han bliver ved med at vågne???? Sådan har det altid været med ham. Han er hyper sensitiv. Vågner ved den mindste lyd. Enorm irriterende. Jeg syntes virkelig ikke, vi har forsøgt at skærme ham. Ville jo ønske han ikke var så følsom overfor lyde. Det betyder også, at hvis vi fx har gæster en aften, ja så lægger Oliver sig ikke til at sove, før de er gået (også selvom det er sent). Det er simpelthen for spændende, at han kan høre andre stemmer.
Hvis mormor passer ham en aften, laver Oliver også tivoli til sent – simpelthen fordi rutinen er anderledes. Ligeså snart noget afviger fra hans normale hverdag reagerer han. Vi har eksempelvis lige været i Norge i 5 dage. Det tog os 3 uger at få ham tilbage i rette rytme ...
... igen. Er det normalt, at vores dreng er så sensitiv??? Er det os, der undervejs har lavet en fejler, og dermed gjort ham så følsom?
Nætterne er også noget af et mareridt. Han vågner et sted mellem 1-5 gange, hvor han græder og må hjælpes videre i søvnen. Dette kan tage fra 15 minutter op til 2,5 time. Af og til er han bare super vågen og vil lege. Jeg aer – vugger og siger schhhhh.. Ikke noget snak. Han bliver tilbudt vand men ikke amning. Det er tydeligt at min mand hurtigere kan få Oliver til at sove end mig. Oliver er så pylret overfor mig (Er i øvrigt også super morsyg og pylret i løbet af dagen – hvilket blandt andet sikkert kan tilskrives starten i dagplejen – så det er jo forståeligt nok).
Hvorfor bliver Oliver ved med at vågne om natten? Vi har faktisk haft perioder (korte) hvor han sov igennem. Men dette trælse fænomen med mange opvågninger kommer tilbage konstant.??
Oliver vågner kl.05 – og så er han bare lysvågen. Vi har forsøgt alt for at få ham til at sove videre – men han vil bare ikke sove længere. Han kommer ind til os og bliver ammet, hvilket kun tager kort tid – og derefter er han super klar på leg. Vi syntes virkelig at kl.05 er meget tidligt.? Har du et godt råd?
Oliver spiser og drikker fint i løbet af dagen. (Følger din plan) Bliver ammet morgen og aften. Han sover 1,5 time om formiddagen – allerede kl. 07 lægges han, da han jo har været tidlig oppe – og er meget træt på dette tidspunkt. Til middag sover han også ca.1,5 time. Som regel får han ikke en powernap sidst på eftermiddagen. Egentlig syntes jeg heller ikke denne powernap gør nogen forskel til eller fra i forhold til hans putning om aftenen. Han er meget pylret om aftenen, men nægter at sove. Oliver får sin aftensmad ca. kl.18-18.30– og bliver puttet ca.19-19.30. Jeg tænker, om man skulle overveje at give ham lidt grød ved puttetid at sove på? Vil det mon gøre nogen forskel.?
Generelt er Oliver utrolig glad og livlig. Han kravler endnu ikke, men vil meget gerne og er tydeligt frustreret over dette. Jeg forstår godt, at han motorisk øver sig – også om natten. Jeg undrer mig bare over at det samme mønster ligesom forsætter.
Håber mit laaange brev giver mening
Kærlige hilsner fra Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder