Annonce

Annonce

Svar: Mad, søvn og amning - 9 mdr.


3. juni 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Christina

Jeg er klart fortaler for at du bibeholder din plan for dagen med små og hyppige måltider, som du har nu. Det er helt normalt at din dreng ikke spiser store mængder ved bordet og netop derfor er det så vigtigt at han spiser tit - det er vigtigt at hans blodsukker holdes stabilt og at hans energibehov sikres. Han udvikler sig jo meget i øjeblikket og bruger også sig selv motorisk mere og mere, så små måltider er rigtig vigtigt.

Det er helt fint at du forsøger at supplere ham med lidt ekstra på en ske, når du oplever at han selv mister fokus eller interesse for at spise selv. Det er fint at du lader ham forsøge at spise selv, vil han er det godt og vil han slet ikke, så fred være med det, så må du hjælpe ham, så han får noget indenbords. Igen er lidt bedre end ingenting.

Hvorvidt du kan stoppe amning helt tja ... umiddelbart vil det jo kræve at du får ham til at drikke mme - hvis ikke af flaske så af kop og det bliver nok svært at komme op på de 400ml mme dagligt på den måde. Alternativet er naturligvis komælk og jeg tænker at du så er nødt til at tale med lægen om, hvorvidt det vil være acceptabelt at gå over til dette, når din dreng ikke er ældre end han trods alt er ...

Derudover tænker jeg at I forhold til høfeber, så kunne det måske godt lade sig gøre at du blev medicineret og samtidig ammede. Jeg går ud fra at det især er om dagen at du har brug for antihistamin, det er de timer hvor ...


Annonce

... du især opholder dig udendørs. Derfor tænker jeg at hvis du stoppede amning om morgenen og tog din antihistamin der, så den virkede i løbet af dagen, så var der vel ikke noget i vejen for at du så bibeholdt amning aften og sen aften - på den måde kan det altså lade sig gøre at du både får behandlet din høfeber (hvilket betyder vældig meget for dit velbefindende og overskud) og samtidig får givet din dreng den mælk, han jo også har brug for. Om dagen hvor du har brug for din medicin skal han jo ikke længere ammes ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med en amning aften og sen aften kan du med god samvittighed også sige at han så ikke ammes om natten mere. Han skal her lære at sove uden at blive vugget og uden at få bryst. Måske kan far tage over om natten - han kan alt andet end at amme og det kunne være en god begyndelse. Måske vil det hjælpe at sove sammen - nogle gange hjælper det at far og søn sover sammen, giver fysisk kontakt og nærhed og således kan jeres dreng lære at sove uden brystet hele natten igennem og putte, komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget. Når han så har lært dette så skal han atter sove i egen seng og rutinerne skal overføres dertil ...

Det lyder som om at tidspunktet er rigtigt og at det er trygheden og roen jeres dreng har behov for mere end det er mælk om natten. I er allerede et skridt i den rigtige retning - jeg håber du hermed har fået lidt idé til hvordan I kommer videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce