Annonce

Annonce

Svar: Kost og døgnrytme


4. juni 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kirstina

Tak for dit brev:o) Det lyder som om at du har haft rigtig meget og god mælk til Julia - hun lyder som en pige der stortrives og udvikler sig i god og sund retning:o)

Hun er som du skriver en stor pige og jeg kan godt forstå at du er ved at trænge til lidt pauser hvad angår amning og ønsker at sove mere sammenhængende om natten. For at imødekomme både dit behov og Julia behov, så har jeg forslag til et par ændringer.

For det første synes jeg at du skal begynde at tilbyde hende skemad 4 gange dagligt. Derudover skal du amme hende, som du gør i løbet af dagen, amme hende inden hun skal sove om aftenen eller evt. suppl med en flaske her - og så skal far give hende flaske sen aften inden natten. Det vil i forhold til hendes alder være helt relevant at få mælk kl. 19-20 inden putning, igen sen aften kl. 23-24, hvorefter hun så kan sove til næste morgen tidlig kl. 05/06, hvor du så kan amme hende igen.

Midt nat skal hun således ikke have mælk og ved at far tilbyder flaske sen aften, så har du mulighed for at gå tidligt i seng og få noget sammenhængende søvn - det trænger du til og det er helt okay!

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05-06: Ammes i mors seng og I to får lige sovet lidt mere inden I står op. Det er vigtigt i forhold til at få ændret lidt på rytmen og få plads til lidt mere mad i løbet af dagen.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frugtmos, ...


Annonce

... frisk frugt i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9.30-10

Det vil være rigtig godt, hvis du kan strække tiden stille og roligt, så hun puttes senere til formiddagslur end nu. Derudover er det vigtigt at du tilbyder skemad først og amning bagefter.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 15: En lille smule flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen eftermiddag evt. ammes (kun for at være sikker på at hun så ikke behøver om natten)

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Tilbydes lidt brødskorper eller lignende i hånden, evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop

Puttes til natten med amning eller suppl. med flaske kl 19.30-20

Sen aften 23.30-24: Flaske med mme eller vælling, gives af far og gives imens Julia mere eller mindre sover.

Nat 24.30-05/06: Så vidt muligt ikke mælk.

Hvis det viser sig at dette heller ikke lykkes og det eneste Julia vil er at blive ammet hele natten, så må du tilbyde hende brystet men så forsøge at gøre det kortvarigt, så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk. Hun skal beroliges og noget andet skal så sættes i stedet for brystet. Men prøv ovenstående plan og se om ikke det vil kunne gøre en ændring for jer.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce