Brev:
Søvn-ballade

Hej Helen
Vi har en del problemer med vores søn Jens på 6,5 måneder, når han skal sove i sin tremmeseng om aftenen. Det begyndte omkring marts, mener vi. Her flyttede vi desuden. Vi håber meget, at du har et par gode forslag til, hvordan det kan blive bedre.
Jens er om dagen en glad og nysgerrig dreng med appetit på livet. Han krabberkravler, leger på livet på løs med sine legesager og sender gerne et kæmpesmil til folk omkring sig. Han spiser rimelig godt (morgen, middag, aften får han grød/mos, om eftermiddagen får han også frugtmos) og ammes delvist. Når jeg er ude med ham om dagen, får han mme, da han ikke gider at lægge i mine arme og blive ammet – her laver han flitsbue, eller han kigger bare rundt på alt omkring sig! Jeg ammer ham derfor om formiddagen og om aftenen/natten derhjemme i vores seng.
Han elsker sin barnevogn utroligt højt. Det er i den, at han sover bedst. Dens vuggen gør ham tydeligvis helt salig. Vi kører meget rundt med ham i den – det er som regel i den, at han sover sin middagslur og eftermiddagslur. Han har aldrig været en baby, der sover længe. Men hans middagslur kan godt vare halvanden time, mens han eftermiddagslur som regel kun er 40 min. Det samme gælder hans morgenlur.
Morgenluren forsøger vi at tage indenfor i tremmesengen (den har han sovet i, siden han blev født - først i sin lift placeret i tremmesengen, senere i selve tremmesengen), der står i vores soveværelse. På ...
... det seneste er han begyndt at få svært ved at finde ro, når han skal sove sin morgenlur. Han græder og falder som regel først til ro, når jeg tager ham op og vugger ham i mine arme.
Værst ser det dog ud om aftenen/natten. Jeg (det er som regel mig, der lægger ham i seng – men min kæreste vil godt snart mere på banen) har haft held med at få ham til at falde til ro og sove nogen gange, men for det meste er han en smule ked af det. De sidste dage har han dog grædt som en pisket, så snart jeg nærmest lægger ham i sengen. Jeg ender derfor ofte med at tage ham op og vugge ham i søvn.
I håb om at det ville hjælpe, har jeg forsøgt at indføre lidt aftenritualer inden sengetid:
Mad ca kl. 18, sove mellem 19 og 20. Ny ble, kigger en smule i dyrebog med ham, ammes (af og til vil han ikke ammes her) godnatsang og spilledåse, nus på ryg og hoved.
I starten er han nogen gange rolig i sin seng, men pludselig kammer det hele over, og han begynder at græde helt utrøsteligt. Det tager lang til at få ham til at holde op!
Desuden vågner han utroligt mange gange i løbet af aftenen og natten og græder voldsomt. Min kæreste eller jeg forsøger at trøste ham med nus og vuggen, men i mange tilfælde ender det med, at jeg ammer ham til ro.
Vi er godt brugte efterhånden og er samtidig løbet tør for ideer til, hvordan vi kan gøre aftenen/natten mere tålelig for os allesammen. Har du nogen gode råd?
Trætte hilsener,
Jens’ mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder