Svar: Lege og motorik
Kære Bettina
Normalt bruger man gymnastikbolden, som du beskriver, ved at ladebarnet ligger på maven hen over den og trille frem og tilbage eller dreje rundt om egen akse.
Men derudover er det vigtigt at du svinger ham, giver ham luftture, hvor han ligesom "flyver" fra mor til far. Dans med ham, hvor du drejer rundt og rundt og rokker ham lidt frem og tilbage - hold hele tiden øje med hvad han synes om det og afpas bevægelserne til det han godt kan lide.
De fleste børn i alderen 3-6 mdr vil begynde at støtte lidt på benene, når de holdes i oprejst stilling og omkring 6 måneders alderen begynder de at gøre hoppebevægelser. De begynder også at kunne støtte på albuerne i maveleje og arbejde sig op på strakte arme og ind imellem trille om på ryggen. Når barnet ligger på ryggen vil det begynde at gribe efter sine fødder og trille om på siden. Børn vil i den alder også holde hovedet selv og dreje det efter lyd.
Bevægelege er som sagt rigtig godt godt for din dreng. Han vil ...
... være aktiv i sin egen udvikling og eksperimentere med bevægelse. Og du må meget gerne støtte ham i at bevæge sig og bruge sin krop.
Bevægelege for alderen 3-6 mdr kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Du skal være opmærksom på at du kan købe bøger om lege og gymnastik med børn, f.eks. Gyldendals "Leg med din baby". Du kan også kontakte fysioterapeut Vibeke Winter, der har lavet en fin lille pjece "Leg der styrker motorikken - 0-1½ år". Du kan kontakte hende, bestille og købe den via hjemmesiden www.boernogmotorik.dk
Håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

