Brev:
Vores aftens-mareridt

Hej Helen.
Vores dreng er nu 9 ½ måned. Han kravler sikkert og hurtigt og forsøger også at komme op at stå. Han er godt med på alle fronter og er frygtelig nysgerrig.
Indtil for 3 uger siden foregik putning til nat uproblematisk. Efter det sædvanlige ritual (det samme altid) med nattøj, sang, mælk osv faldt han i søvn i egen seng efter ca 20 min. Pludselig en dag for de her 3 uger siden begyndte han at mosle rundt i sin seng; sætte sig op, stille sig op, ligge på alle 4 og gynge frem og tilbage, så sengen rykkede rundt osv osv. Vi gik med jævne mellemrum ind til ham, lagde ham ned, sagde godnat og puttede dynen om ham. Men han sad allerede op, inden vi nåede ud af værelset igen.
Siuationen er nu blot forværret... han bliver ked af det, når vi lægger ham ned og selve seancen kan efterhånden vare i op til halvanden time, og vi slutter dagen af på denne kedelige måde. Vi er ved at være slidte og synes bare at det for hver dag bliver værre. Når han endelig er faldet i søvn, vågner han ofte og er meget ked af det. Falder dog i søvn igen uden egentlig at være vågen, når vi nusser ham.
Vores dag ser ...
... nogenlunde således ud:
(da han altid har været lidt kompliceret hvad angår mad, så beskriver jeg ikke dette så meget - han spiser dog det han har brug for og vejer godt, 11,6 kg)
06.30 står vi op
(morgenmad og evt flaske)
09.30 - 11 formiddagslur
(frokost eller lign)
14.30 - 15.30 sen lur
frugt + aftensmad + mælk
19.30 - 20 puttes til nat
sover ca halvanden time senere...
Vi forsøger at være konsekvente, når han ikke vil sove. Viser ham, at vi er der, men han får ikke lov til at vinde kampen ved at vi bliver siddende til han sover. Er det en forkert tilgang?
Han virker mere vred end ked af det, når han ikke vil sove. Han er træt, når vi putter ham, falder ofte i søvn i vores arme, når han får sin sidste flaske, men vågner når han skal ned i sin seng.
Når han puttes til søvn om dagen, protesterer han indimellem, men sjældent mere end 5 min. Selen i barnevognen hjælper ham med at holde sig i ro. vi har været så langt ude, at vi overvejer at bruge den om aftenen også...?!
Håber, du kan give nogle gode råd - dem kan vi efterhånden bruge.
Tusind tak :-)
Andreas´ forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.