Annonce

Annonce

Svar: Mit barns sovevaner og pottetræning


7. juni 2008

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Dennis

Det er sådan at børn på forskellige tidspunkter af deres liv vil være bange for forskellige ting og det er ikke unormalt at børn 3-5 års alderen begynder at have lidt mareridtagtige drømme. De kan være bange for at lægge sig til at sove og de kan også vågne grædende og ulykkelige om natten på grund af en voldsom drøm.

Børn i denne alder er ofte bange for mørke og bange for små dyr. Børn i 4-5 års alderen vil ofte også være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet osv.

Med den alder din datter har nu, så er det altså normalt at hun om natten vågner, fordi hun drømmer og et eller andet sted er bange. Det er altså en naturlig del af den udvikling hun går igennem.

Du skal naturligvis medtænke at de ting hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og at hun stadig ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det betyder at ting der for os voksne virker søde og sjove - på børn kan virke meget skræmmende. F.eks. kan tegnefilm med ting som bliver levende - dansende tekopper osv. på nogle børn give en angst om at ting har sjæl, ting kan føle. Det behøver således ikke kun at være voldsfilm og skræmmende billeder i fjernsynet som giver små børn mareridt. I skal derfor tænke over hvad hun hører og hvad hun ser i løbet af dagen.

Læg mærke til om hun i løbet af dagen fortæller at hun er bange for noget eller virker til at tænke på nogle ting. Det er rigtig vigtigt at I ikke negligerer det hun siger, men at I møder hende og lytter til hende, når hun giver udtryk for at hun er bange eller utryg ved nogle bestemte ting. Hjælp hende med at sætte ord på det hun er bange for og vis hende at det er okay at være bange. Og betryg hende så ved at fortælle hende at I hjælper hende, at ingen eller noget vil gøre hende ondt fordi I passer på hende. Det skal være en balance imellem at lytte og være imødekommende og samtidig ikke tale så meget omkring det, at det pludselig kommer til at fylde for meget.

Du fortæller at din datter bor skiftevis hos dig og hos hendes mor - en uge hvert sted. Jeg bliver her nødt til at sige, at det ikke er nogen nem situation for et lille barn - det kan være rigtig svært at forholde sig til og de skift hun oplever i hverdagen, de forskellige rutiner, regler osv. hun skal forholde sig til alt efter hvor hun er, vil naturligt kunne give hende en uro og en masse indtryk at bearbejde. Og dermed også mere urolig søvn.

Det er derfor rigtig godt at du prioriterer at sove med hende, når hun vågner og er urolig og ked af det. At hun ...


Annonce

... lige nu beder om den ekstra tryghed og nærhed er helt naturligt og det er guld værd at du giver hende den. Måske giver hun om dagen udtryk for at hun savner dig (eller sin mor) og har brug for sikker viden om at I stadig er der for hende begge to ...

At I ender med at sove sammen hen på morgenstunden er ikke det samme som at I skal sove sammen hele natten og derfor er det rigtig godt, hvis du kan bibeholde at hun fortsat puttes og falder i søvn i sin egen seng på sit eget værelse og være tryg ved det. Sengetid er ofte der, hvor barnet har den ene forældres fulde opmærksomhed og de nyder den tid meget. Børn har som vi voksne behov for at få bearbejdet dagens oplevelser, de har brug for at kunne koble hjernen helt fra, når de skal sove. Derfor hjælper det mange børn at man sidder ved siden af dem og så taler med dem om hvad de har lavet i løbet af dagen. Det at få sat ord på dagens hændelser kan måske hjælpe din datter til ikke at drømme helt så meget...

Med hensyn til renlighed så er det sådan at det er en proces som barnet modnes til og ud fra din datters alder, så kan hun godt være parat - der er dog det sidste år sket meget i hendes liv og det kan godt gøre at hun på det punkt ikke er så hurtig. Hendes fysiologiske udvikling spiller dog også ind og du skal lægge mærke til de små signaler hun sender.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Et vigtigt tegn er at hun er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer og derudover er det meget vigtigt at hun selv begynder at vise interesse for at få bleen af. Jeg plejer at anbefale at man bruger buksebleer, som kan trækkes op og ned som et par trusser og at man bibeholder bleen i begyndelsen fordi en tør ble er en succesoplevelse og våde bukser er et nederlag.

Det er sådan at børn gennemgår helt bestemte faser, når man taler renlighed. Først tisser eller laver barnet i bleen og kommer så og fortæller at det gerne vil have en ny ble på, dernæst kommer barnet og fortæller når det laver i bleen og først til sidst begynder barnet at blive i stand til at sige til lige inden det sker.

Med hensyn til om man skal bruge potte eller toiletsæde, så afhænger det helt af barnet. Nogle gange vil nogle børn helst bruge toiletsæde fordi de ser forældre bruge dette og de vil gerne gøre som de voksne, andre gange vil de hellere sidde på potte og føler dette mere trygt. I må forsøge jer lidt frem. At sidde på toilet uden sæde er meget svært for et lille barn og kan ikke anbefales, så skal hun koncentrere sig alt for meget om at holde sig fast og kan ikke koncentrere sig om at tisse.

Jeg håber ovenstående tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce