Svar: Putteritual - 11 mdr.
Kære Brit
Det lyder som en rigtig god plan at flytte Sebastian på eget værelse og lære ham at falde i søvn i sin egen seng. Han er tryg ved sengen, har selv sagt brystet fra og han har alderen til det - det er værd at arbejde på gode sovevaner nu, fordi han i 13-14 måneders alderen vil gennemgå et udviklingsspring, som kan gøre det sværere - derfor fint at I nu har mod på at tage denne opgave i stiv arm:o)
Det er alfa omega at børn føler sig trygge når de skal sove. Hans seng skal derfor forbindes med noget rart og værelset han skal sove i skal gøres klar til det, der skal være hyggeligt, han skal have en lille natlampe, så han kan orientere sig om hvor han er, han skal have en sovebamse eller lignende, som indgår som en del af hans putteritual.
Jeg er ikke helt klar over hvordan tremmerne på sengen fungerer. Umiddelbart tænker jeg at han naturligvis er for lille til at ligge uden tremmer - modsat er det trygt og rart for ham at kunne falde i søvn i sengen, hvis I kan sidde ved siden af og holde ham i hånden eller lignende, så han stadig får fysisk kontakt men uden at I ligger sammen. Måske kan tremmerne sættes på, når han er puttet og I har sagt godnat?
Det er altid en god idé at give barnet en godnathistorie og det synes jeg I skal indføre. Nogle gange giver det også barnet at få en kop lun mælk og en banan. Der er nogle stoffer i banan som gør børn rolige og afslappede og den giver en god fornemmelse i maven. Mælken giver det samme som brystmælken - nu får han det bare på en anden måde.
Når I har gjort ham klar til natten - bad, ren ble, nattøj og hvad ellers hører til, så giv ham hans mælk og en banan. Herefter skal han have sin godnathistorie, hvor I sidder ved siden af ham imens han ligger i sengen og læser højt. Han skal ligge i sin seng og lytte til hvad I fortæller. Det vil sige at han skal ligge stille, ikke rejse sig - bare ligge stille og lytte.
Det har betydning for at kunne sove hele natten, hvorvidt han er faldet i søvn i sin seng eller et andet sted. Hvis I tager ham op og sidder med ham og han så falder i søvn i jeres favn, så vil der være en risiko for at han vågner om natten - oplever at han er et andet sted end han faldt i søvn og derfor vil blive utryg. Så vil han have brug for jeres favn om natten igen. Hvorimod hvis han har lært at falde i søvn i sin seng, så vil han også have lettere ved at falde i søvn der igen, hvis han vågner om natten. Derfor skal han puttes i sin egen seng og gøres tryg ved at ligge der.
For nogle forældre og børn fungerer det også sådan at barnet starter med at sidde på skødet hos mor og far og der få godnathistorie, når historien så er slut, så kravler barnet over i seng og lægger sig til at sove - en sådan metode er naturligvis også fin. Det er jo en anden måde at give ...
... barnet fysisk kontakt og tryghed på og så længe barnet ved at det er i sengen man skal sove, så er der jo ingen problemer.
Når I er færdige med godnathistorien, og har puttet ham og sagt godnat, så må I vurdere hvad I skal gøre ud fra hvad der sker. Hvis græder ulykkeligt, rejser sig, står med armene frem mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig" så skal I naturligvis være der for ham og sidde der. Så er det hans behov og så er det ikke nu at I skal lære ham at falde i søvn selv. Så er det en god idé at I bliver siddende hos ham og at sidde og læse historie og holde i hånd i 15 minutter er rigtig godt givet ud i forhold til at han skal græde sig i søvn i halve til hele timer.
Hvis han græder som en protest mod at dagen slutter, at han gerne vil opleve mere og synes det er lidt uretfærdigt at dagen er forbi, så er det okay at han græder lidt. Han må altså gerne protestere. Her skal I så betrygge ham i at det er okay, at han roligt kan lægge sig til at sove, at der er en ny dag imorgen, hvor I skal lege og have det sjovt osv. men at han godt kan lægge sig til at sove nu.
Og så vil det være godt at gå til og fra eller at holde sig i nærheden. I kan altså putte ham roligt og kærligt, sige godnat og fortælle at I kommer igen lige om lidt. Samtidig også gøre det - aldrig være væk i mere end 3 minutter af gangen. Han er stadig så lille at han har brug for at se jer for at vide at I er der. Og det er derfor vigtigt at betrygge ham i at han roligt kan sove ved hele tiden at gå til og fra.
Da han er vant til at have jer i nærheden og det gør ham tryg at vide at I er der, så kan det være en rigtig god idé at forsøge med det jeg kalder for "stryge-metoden". Det handler ikke om at man skal "stryge barnet", men om at udnytte tiden med noget praktisk, f.eks. strygetøj. Det kan være strygetøj, hvor du stiller dig i nærheden, så han kan se dig. Det at stå og stryge, lave noget monotomt arbejde, være til stede i rummet uden at give ham direkte fysisk kontakt kan være rigtig godt. Det kan også være vasketøj som skal lægges på plads og derfor bliver båret ind i hans værelse - det er en måde at kunne gå til og fra uden at have fokus på ham og samtidig vise ham at du er der og at han roligt kan lægge sig til at sove.
Samtidig giver det at man er i nærheden mulighed for rent verbalt at berolige og betrygge og fortæller ham, hvad der er han skal: "Sebastian læg dig ned, mor er lige her, du skal sove nu, nat nat" eller hvad man nu vil sige. Og netop det at han selv begynder at lægge sig, begynder at forstå at det er det man vil have ham til og gør det, fordi han hele tiden hører og ser at man er der - det er vigtigt for at han lærer at sove selv.
Jeg håber at I hermed har fået noget idéer til hvordan I kommer videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

