Brev:
Laryngo Malasi og manglende spiselyst

Hej Helen
Vi har en søn på 5 måneder (13.01.2008), som de sidste par dage ikke har villet spise meget. Han har laryngo malasi (bløde luftveje) og kan derfor ikke ammes – så han får flaske.
Vores historie er, at vi efter fødslen blev indlagt på neonathal afd., da han fik konstateret laryngo malasi med stritis. Dengang ammede jeg ham og vi blev udskrevet en uge efter fødslen. 3 dage senere blev han igen indlagt, da han tabte sig og trods for at jeg ammede ham næsten hele tiden. Han faldt dog i søvn efter 2-5 minutters efter han var lagt til. Han fik sondemad i nogle dage og vi skiftede til flaskeernæring og fra sygehuset sagde de, at det var vigtigt at han spiste hver 3. time, da han ellers sov og sov og blev sløv samt umulig at vække.
Da han var ca. 2½ måned gammel havde jeg sundhedsplejersken på besøg og hun overværede et måltid, hvorefter vi snakkede om hans signaler og respektere et NEJ TAK. Dette har jeg på daværende tidspunkt ikke været god til, da jeg var bange for at han atter skulle blive sløv og ikke få nok næring.
Da han var 3 måneder gammel blev han forkølet og kunne ikke få luft og var hele tiden ved at kvæles ...
... (fik maden galt i halsen). Efterfølgende ville han ikke have flasken og græd bare han så den. Jeg gjorde da ekstra meget ud af at gøre det til en hyggestund. Han fik sutten og jeg kunne så senere lirke sutten ud og give ham flasken og så spiste han.
Han har spist okay indtil vi flyttede til Dubai den 6. maj 2008, Her er meget varmt og derfor er vi indenfor hele dagen. Han leger med vandflasken og vil gerne drikke nogle mundfulde vand og får ca. 50 ml vand om dagen. Men de sidste par dage har han ikke ville spise (han har ikke feber) og virker sulten med græder når han får flasken med mælk. Vand vil han som sagt gerne have, men det kan han jo ikke leve af.
Han har spidst 50-100 mm 2-3 gange dagligt de sidste 2 dage og ellers har han før spist 150-220 mm pr. måltid. Jeg er frustreret og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan kun tilbyde ham det og vil han ikke have det, så vender han hovedet væk og dette respekterer jeg.
Jeg ser meget frem til at høre fra dig og på forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Helle
PS. Hvornår kan jeg begynde at give ham anden kost og hvad kan jeg give ham? Han for lige nu NAN 1 fra Nestle.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.