Svar: Mad, mælkebehov, manglende frugtindtag osv.
Kære C
I en alder af 8 måneder vil de fleste børn have behov for ca 600ml mme dagligt. Indtager hun slet ikke dette, så må 400ml være et mininmums indtag - idet det dækker hendes jernbehov og derudover må hun så få lidt komælk. Fra 9 måneders alderen kan hun tilbydes lidt mere komælk ... Det vil normalt være passende med 3 flasker dagligt, for at dække dette behov. De 400ml mme dagligt er nødvendigt indtil hun er 12 måneder.
Frugt er godt til at holde mave igang og det er en måde at tilbyde hende ekstra vitaminer især. Du kan give hende frisk frugt og bær i hånden - har du prøvet med jordbær og hindbær? Mange børn kan også godt lidt appelsinbåde, kiwi og melon ...
Ellers kan du godt en gang imellem give hende lidt fortyndet juice. Hipp laver også juice og frugtsaft til babyer. Du kan også en gang imellem lave en frugtsmoothie og på den måde få lidt frugt i hende.
Det er fint at give hende den industrielle mad, det er vigtigere at hun spiser det end at hun ingenting spiser. Hun har dog en alder nu, hvor hun naturligt kan få det samme som I andre spiser og jeg synes du skal forsøge at give hende det. Der er således ingen problemer i at lade hende få pasta med kødsovs, hvis I får det en dag eller lasagne, laks og spinat lavet i ovnen, indmaden af en frikadelle og måske lidt mos fra en bagtkartoffel med lidt hvidløgsdressing ... Udgangspunktet kan fint være jeres mad og du skal virkelig udnytte at hun virker interesseret i det hun ser I andre spiser.
En plan ...
... for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frisk frugt eller frugtmos, evt lidt juice eller en frugtsmoothie. ½ bolle med smør og lidt ost.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk (det kan godt være fra glas). Ved siden af små rugbrødshapsere med smørbart pålæg - sildepostej, makrel, rognguf, leverpostej, smøreost, avokadomos, humus osv. Tilbehør af rester fra aftensmaden - det kan være lidt godt kogte pastaskruer eller små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle). Vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med en flaske
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, friske bær eller lidt rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er den mad I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsagser, sovs af forskellig slags. Der skal være mos og der skal være mad i stykker. Maden må gerne smage af noget og hun kan spise næsten alt, I skal bare servere det i en konsistens som hun kan kapere. Vand af kop.
Nogle indfører en lille godnatgrød eller evt. lidt frugtgrød med mælk som dessert.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling 19-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme eller vælling
Som I kan se må hun få stort set alt I spiser, det eneste hun ikke må få er ymer, ylette, kvark, honning, nødder, vindruer med skræl, råkost, sushi ... ellers er der faktisk frit slag :o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

