Svar: Hvor meget modermælkserstatning som minimum pr dag?
Kære Sanne
Ud fra din beskrivelse så lyder det jo som om at din dreng er rigtig glad for skemad og helt parat til dette. Derfor synes jeg at du skal begynde at lave lidt rigtig grød til ham og tilbyde ham dette 2 gange dagligt. Han må gerne spise 3/4-1dl. grød x 2 dagligt med frugtmos som topping og det vil være en god idé, hvis du laver det med mme, så han på den måde får lidt ekstra. Du kan også bruge lidt grøntsagspure som topping for stille og roligt at vende ham til det også.
Du kan tilbyde vand af kop ved siden af eller du kan forsøge om han vil drikke kold mme af kop. Det kunne også være en mulighed. Det er dog generelt en meget godt idé at holde mme til flasken, hvis det er smagen han afviser, så han ikke forbinder det at drikke af kop med noget som også smager dårligt, så er det bedre bare at give ham vand af kop.
Det er en lægelig vurdering hvor lidt mælk lægen vil acceptere - umiddelbart vil jeg sige at jeres dreng mindst skal have 500ml mme dagligt. Hvis det lykkes jer at få 750ml i ham, så er det rigtig godt. Man kunne måske forestille sig at det var muligt at nå op på en sådan ...
... mængde ved kun at give 4 eller 5 flasker dagligt og et gennemsnit på 600ml er for mig at se okay. Det vigtigste er at han trives, begynder at tage på og virker til at være okay.
En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske med mme
Morgen 8: Flaske med mme
Puttes til morgen/formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos, vand af kop
Suppleres med en flaske mme og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-17: Grød med frugtmos, vand af kop
Powernapper herefter
Aften 19-20: Puttes med en flaske mme
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Som du kan se giver denne plan plads til 5 flasker mme og ved siden af skemad bør det sikre hans indtag okay. I har jo via flasken fuldstændig styr på hvor meget han indtager .. Derudover tænker jeg at det vil være rigtig fint, at du tilbyder skemaden først og så giver mælken bagefter, f.eks. til frokost. Det kunne måske godt tænkes at han efter at have fået lidt skemad føler trang til at drikke lidt mælk og derfor vil acceptere flasken her ...
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

