Svar: Kamp mellem sult og søvnighed
Kære Lene
Du skal vække Rasmus ved at skifte ham. Start med at amme ham fra det ene bryst og når han så falder hen der, så skifter du ham - lægger ham på puslebordet, får tøjet af, bliver vasket, ren ble på osv. og derefter tilbyder du ham så modsatte bryst.
Nogle gange vil han måske kun tage toppen, andre gange vil han spise mere og atter andre gange kan han ikke have og det er så okay, men det er en god idé at tilbyde ham fra begge sider. Derefter kan han så puttes, evt. med en sut og en sutteklud og så er han fyldt godt op og er parat til at sove et lidt længere stræk.
Med hensyn til om natten, så skal du naturligvis ikke rende op og skifte ham der. Her er det vigtigt at han stille og roligt lærer at om natten sover man og om dagen sker mere aktivitet. Samtidig ...
... skal du så også sørge for at lægge ham til brystet hyppigt og hjælpe ham til at spise aktivt om dagen - jo mere han spiser om dagen, jo mindre vil han kunne nøjes med om natten og især om aftenen kan en hyppig amning være en rigtig god idé.
Det er sådan at mælkevolumen er nedsat om aftenen, så den mælk barnet får der er meget koncentreret i forhold til den mælk barnet f.eks. får i løbet af formiddagen. Netop små mængder af den koncentrerede mælk giver barnet en ekstra mæthed, der gør at barnet sover længere om natten - i hvert fald ofte først på natten:o)
Så det er en god idé at skifte ham undervejs i amning i løbet af dagen og derudover forsøge at amme ham så hyppigt om dagen og aftenen som muligt - så er der chance for lidt mere ro om natten.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

