Annonce

Annonce

Svar: Øjenbetændelse - 1 mdr.


10. juni 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lene

Øjenbetændelse er når man har betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker det hvide inde i øjet og sidder også på indersiden af øjenlåget.

Det smitter meget let og smitter især ved berøring - man klør sig i øjet og får smitte på hænderne der overgives til en anden, men det kan også smitte fra en stofble eller lignende, som man har tørret øjet med eller hvis man hoster eller nyser. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på hygiejne og renlighed, når man har øjenbetændelse i familien - både fordi barnet kan smitte sig selv igen og igen, men også fordi man som forældre meget hurtigt kan blive smittet.

Når man har øjenbetændelse så bliver øjet tørt og det svier og brænder. Det er rigtig ubehageligt. Tit vil man også vægre sig mod lys og øjet vil løbe i vand. Det hvide i øjet bliver rødt og der vil hele tiden samle sig pus i øjet.

Man kan godt hos forkølede børn se en mildere øjenbetændelse, hvor barnet får lidt rødme, lidt tåreflåd og lidt gule klatter i øjenkrogen - især når barnet vågner efter en lur. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder og det smitter ikke. Hos helt små børn kan man også opleve en tilstopning af tårekanalen, hvor øjet ligesom løber i vand hele tiden - her løber øjet ofte med klar væske men også efter søvn kan der være lidt gule klatter. Det ændrer sig i takt med at barnet bliver ældre og det smitter som sagt ikke. Hvorfor behandling med medicin heller ikke virker.
Børnene må gerne modtages i institution.

Når barnet har en svær øjenbetændelse så vil det normalt ...


Annonce

... være forårsaget af virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet vil være alment påvirket, det smitter og det kræver tilsyn af lægen samt behandling.

Med hensyn til hygiejne, så er det som sagt vigtigt at være meget omhyggelig. Når du renser din drengs øjne, så er det for det første vigtigt ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør vaske hænder grundigt før og efter behandling af øjnene. Det er en god idé at bruge lidt vat vædet med lunkent vand for at fjerne pusset og man må ikke bruge det samme vat til begge øjne. Man kan også købe isotonisk natriumklorid på apoteket, som du kan bruge til at rense øjnene med - det svarer i saltkoncentration til den naturlige tårevæske vi har.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Når du vasker øjet så skal du bruge det fugtede vat fra øjenkrogen og derfra vaske ud. Altså indefra og ud. Når du har gjort dette en gang, tager du en ny ren klud eller stykke fugtet vat og gør det igen. Hele tiden rense og smide ud indtil øjet er helt rent.

Da din dreng ikke er særlig gammel og da I ingen effekt har haft af de midler I har fået, så synes jeg I skal få lægen til at pode fra øjet. Det vil være en god idé at lade en fin gul pusklat sidde i øjet og så få lægen til at fjerne den med en podepind og sende denne til dyrkning for at se hvad der er i det øje ... Det sker nogle gange at børn via fødselskanalen bliver smittet med forskellige infektioner og det kan nogle gange ses i øjet.

Rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce