Svar: Babys døgnrytme
Hej med dig
Tillykke med den lille dreng:o)
Mange børn bliver født med umodne tarme og det bliver ofte bedre i takt med at børnene bliver ældre - de fleste forældre oplever at maveproblemerne og gråden stopper når barnet er mellem 12-16 uger.
Med hensyn til søvn, så er det sådan at du godt her i 2 måneders alderen kan begynde at indføre små putteritualer, måden du kærtegner på, en sang du nynner, få brystet inden sengetid, bliver svøbt, få en sut osv. Små ting som på sigt giver genkendelighed og dermed tryghed og ro.
I 3-4 måneders alderen begynder små børns søvn at ændre selv, selve søvnen begynder at indeholder nogle faser som minder mere om den søvn vi voksne har, verden åbner sig for barnet og der opleves mere, mange indtryk skal bearbejdes i denne alder. Derfor vil man ofte se en ændring i barnets søvnmønster her. Det ses blandt andet ved at barnet i denne alder begynder at sove lidt kortere lure i løbet af dagen, barnet powernapper lidt mere end tidligere og ofte har barnet en meget lang vågenhedsperiode om aftenen. Du kan dog i denne alder begynde at regne nogenlunde regelmæssigt med at din dreng har behov for 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en eftermiddagslur.
I takt med at barnet i 5-6 måneders alderen begynder at få skemad, så kommer der naturligt en anden rytme og struktur på dagen og barnets øgede indtag af mad spiller ind på søvnen om natten. Det vil således være sådan at man fra 6 måneders alderen siger, at hvis man sikrer barnet mælk og mad nok i løbet af dagen, så behøver barnet ernæringsmæssigt ikke længere mælk om natten. Barnet kan dog stadig vågne fordi det har behov for tryghed eller andet ...
I takt med at skemaden kommer mere og mere på banen vil det være helt relevant også at arbejde på mere faste sovetider og det er i den forbindelse at børn også begynder at blive puttet om aftenen omkring kl 20. Hvor de fleste børn i 3-4 måneders alderen har en længere vågenperiode om aftenen, ...
... så vil man for de fleste børn i 6 måneders alderen kunne begynde at arbejde for en putning omkring kl. 20.
At blive puttet klokken 20 er dog ikke ensbetydende med at man så kan sove til næste morgen. Også i 6 måneders alderen er mælkebehovet meget stort og at sove igennem svarer til at sove mellem 5-7 timer uden mælk om natten. Derfor skal man i denne alder fortsat amme eller tilbyde flaske sen aften og tidlig morgen - altså kl 23/24 og kl 05/06 - det er mælken midt nat man kan springe over.
At sove igennem 12 timer tager rigtig lang tid. Nogle børn vil naturligvis kunne det før andre, men de fleste kan ikke undvære bryst eller flaske sen aften før de er godt igang med familiemaden og det vil sige at du ikke skal regne med det før dit barn måske er 10 måneder eller mere - og igen er 12 timer rigtig lang tid, jeg synes børn skal have lov til at vågne op og få noget vand at drikke - de kan ikke forventes at sove så længe uden hverken vådt eller tørt.
I viser jeres søn forskel på nat og dag ved at være mere aktive om dagen. Det er fint at han om natten kan sove 5-6 timer i træk, men så længe må han ikke sove om dagen, så skal du vække ham. Ellers er det at du kommer ind i problemet med at han pludselig er vågen hele aftenen og først sover kl. 02. Han skal være vågen og aktiv om dagen og sover han for meget, så er du nødt til at vække ham, sørge for at lægge ham til brystet så han får mad osv. - ellers vil han naturligt være vågen og have behov for at spise om natten.
Du kan altså sørge for at holde gang i din søn i dagtimerne, hvor du gerne vil have at han er aktiv og på og så om natten rumstere så lidt som muligt. Du behøver f.eks. ikke skifte ham om natten hvis han kun har tisset, hvis han har afføring er du naturligvis nødt til at skifte ham. Men en skiftning vækker ham yderligere så derfor er det en god idé at holde dette på et minimum om natten.
Håber ovenstående er svar på alle dine spørgsmål, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

