Annonce

Annonce

Svar: Er vi ude på et skråplan?


10. juni 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sonja

Jeg tror der er ligeså mange meninger om børn og søvnvaner som der er forældre og derfor er der sikkert også mange som vil mene at det er et skråplan at sidde med Katrine, hun burde jo kunne lægge sig til at sove ligesom sin bror ...

Men hånden på hjertet, så synes jeg ikke at det lyder som noget problem. Børnene er rolige og fuldstændig trygge når de skal sove, det hele virker roligt, kærligt og omsorgsfuld og når de sover, så sover de hele natten. Samtidig fortæller du at det i øjeblikket ikke tager mere end 20 minutter og at I forældre har det rigtig godt med denne metode, at I nyder denne stund alle sammen - jeg synes ikke det er problematisk, jeg synes det lyder både hensynsfuldt og omsorgsfuldt.

Og med hensyn til problemer senere, så tror jeg ikke på det. Jeg er helt sikker på at jo mere trygge I kan gøre børnene når de skal sove nu, jo bedre grobund er der for gode sovevaner senere hen. I takt med at I får lyst til at ændre tingene, så er der jo intet i vejen for at I putter tvillingerne i seng, sætter jer hos dem, læser en godnathistorie højt, snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen osv. Det er helt naturligt at børn lige inden sengtid søger deres forældres kontakt og har brug for at man lige sætter sig hos dem og er fuldt tilstede et øjeblik - de elsker de nu, det vil de også elske når de begynder i skole og det skal man prioritere :o)

Dejligt at høre at børnene er begyndt at få lidt mælkeprodukter og at det tilsyneladende går fint. Jeg ved at I har været lidt bekymrede omkring mælkeallergi tidligere. Det er korrekt at man normalt anbefaler at give børn de neutrale produkter og selv søde med frugtmos. Men der sker altså ikke noget ved at de en gang imellem får lidt økologisk yoghurt med frugt, som er købt sådan. Nogle forældre køber græsk yoghurt, det kan du også prøve med ...

Koldskål bør indeholde tykmælk så fedtmængden kommer lidt op. Kærnemælk indeholder næsten ingen fedt, ligesom skummetmælk og minimælk og disse mælketyper anbefales normalt ikke til børn før omkring 3 års alderen. Du bør derfor så vidt muligt tilbyde børnene letmælksprodukter - det vil sige med 1,5% fedtindhold, men en gang imellem må de gerne få det andet, f.eks. en sommerdag, hvor I andre spiser det :o) Det sker der ikke noget ved.

Med hensyn til tænder, så kan du i "Livets bog" i medlemsklubben notere børnenes tidspunkt for tandfrembrud og du vil her kunne se hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet. Der er mulighed for at se 'forventet alder
ved frembrud' og også 'forventet alder ved ...


Annonce

... tab'.

Med hensyn til sprog, så er børn jo også her meget forskellige og umiddelbart tænker jeg at der ikke burde være grund til at tvillinger skulle tale senere end andre børn ...

Sproget udvikler sig hele tiden. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte 'bar' og mor som 'maaa' eller 'mo'. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord. Det lyder således fint at jeres børn er begyndt at bruge små ord som nej, mam (mad), hej, tak osv.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Jeg håber alle mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce