Svar: P-piller og graviditet
Hej med dig
Det er et meget lægeligt spørgsmål du stiller og det er desværre ikke et emne jeg derfor kan sige så meget om, du burde tale med en læge, en obstetriker, en gynækolog ...
Hvis du bliver gravid med p-piller, det kan jo ske hvis du har glemt pillen eller været syg og kastet pillen op uden at tænke over det, så vil man som regel foretage en ultralydsscanning for at afgøre med sikkerhed, hvor langt henne du er i graviditeten og på den måde beregne fødselstidspunktet.
Alt efter hvor langt det viser sig at du er henne og hvilken type p-piller du tager, vil man evt. også undersøge barnet i maven. Anvendelse af p-piller er jo kontraindiceret under graviditet og der kan sandsynligvis godt være en vis risiko for misdannelser, hvilket man naturligvis bør undersøge. Hvor stor risikoen er tør jeg ikke udtale mig om.
Når det er sagt, så har jeg mødt familier, hvor mor blev gravid trods p-piller og hvor det ingen problemer har givet overhovedet. Store sunde, ...
... fine og raske børn ...
At få menstruation er som regel et tegn på at man ikke er gravid. Men det er dog også sådan at nogle kvinder oplever at pletbløde lidt de første måneder af graviditeten, på det tidspunkt hvor menstruationen normalt kommer og det kan naturligvis også ske hvis man tager piller og trods dette er blevet gravid. Det skyldes at mængden af graviditets hormon i begyndelsen af graviditeten stadig vil være så lavt, at det ikke stopper menstruationen helt ... Som regel vil man dog også få andre graviditetssymptomer i takt med at graviditeten skrider frem og hvis man som du har været gravid tidligere og ved hvordan det føles, så vil du nok ret hurtigt blive opmærksom på disse tegn ...
Den bedste sikkerhed mod graviditet er dog at du tager dine p-piller efter forskriften eller at du evt. får en spiral, en p-stav eller lignende, så der ikke er noget at huske på ...
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og ellers er det lægen du skal tale med:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

