Annonce

Annonce

Svar: Skemad og pylren


11. juni 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Det vil være en rigtig god idé at du nu begynder at tilbyde din datter skemad 2 gange dagligt og når hun nærmer sig 6 måneder kan du øge hende til 3 måltider. Derudover må du gerne bibeholde flasken med vælling til natten og du må gerne give hende 200ml, hvis hun kan spise det.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i din seng

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover måske kun en times tid

Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos, skift mellem risgrød, majsgrød, hirsegrød og giv også forskellige typer af frugtmos som topping. Du kan lave det selv eller købe mos på glas. Tilbyd vand af kop.

Ammes eller suppleres med en flaske mme og puttes til middagslur ca kl. 13, sover her 1½-2 timer

Eftermiddag 16: Ammes

Sen eftermiddag powernapper ½ times tid

Aften 18: Grøntsagsmos, du kan købe mos må glas eller du kan lave mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende lidt milde grøntsager. Vand af kop.

Flaske med vælling og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Begynder måske at kunne undvære amning i dette tidsrum, nogle børn kan dog ikke undvære før omkring 6 måneders alderen.

Hendes væske på ørerne vil naturligt spille ind på hendes søvn, men det er også vigtigt at du forsøger at have en fast rytme for dagen med den alder din datter har nu og her vil skemad 2 gange dagligt og evt. suppl med flaske være rigtig fint.

Med hensyn til hendes pylren, så kan dette sagtens hænge sammen med ...


Annonce

... ørerne, men det kan også skyldes hendes alder og det udviklingsspring hun går igennem lige nu. Der ligger et stort spring omkring 19 uger og det kunne måske passe meget godt på den alder din datter har nu. Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger således en fase omkring de 19 uger, det man også kalder for et tigerspring:o)

Fasen her er kendetegnet ved at din datter bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.

Hun begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Motorisk begynder hun også at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).

Det er altså en periode, hvor der sker rigtig meget både motorisk og mentalt og det kan godt være det du også mærker. Jeg håber at ovenstående giver dig lidt idé om hvad der således sker med din datter lige nu og hvordan en dag kan se ud, så I kommer lidt videre :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce