Brev:
Svært ved andre børn
Kære Helen
Emil, der netop er fyldt tre for en uge siden, er startet i børnehave, og det gå "so-so", som man siger. Han er rykket op alene og har svært ved at forholde sig til at lege med de andre børn. Vil hellere "lege med sig selv", som han siger, fordi de andre "leger anderledes end ham".
Han savner vuggestuen og vil hellere derind. Og pædagogerne siger, han slet ikke tage kontakt til de andre børn i børnehaven. Kun en gang imellem opstår lidt småleg med de andre ude på legepladsen, men for det meste leger han med sig selv et eller andet sted. Derimod er han glad for at lege med de voksne. Det har han altid været, og han er generelt en sød charmetrold, som alle falder pladask for. Meget tillidsfuld lille dreng også.
Han er sprogligt højt udviklet. Han er meget detaljeret i sit ordvalg, taler utrolig avanceret af sin alder og forstår langt flere ting end mange af dem, som er ældre. Til gengæld er han socialt tilbageholdende og leger bedst med rolige børn og børn, han kender. I vuggestuen har han leget sådan OK med de andre, men jeg opfatter ham ikke som en, der er sådan meget socialt opsøgende, han har bare ikke behovet. Faktisk leger han rigtig godt med sig selv - og keder sig stort set aldrig.
Er stadig på et stadie, hvor han parallelleger mere med andre børn end decideret indgår i lege. Han ...
... har også lidt svært ved at blive renlig... laver konsekvent i bukserne, hvis vi tager bleen af ham. Men vil gerne tisse på toilettet og kan godt sige til, når bare det er tis.
Nå... Min lille evigt eksisterende uro i baghovedet går på, om det her er normalt. Jeg ved, at autisme og asbergers er arveligt, og min mands bror er autist/asbergers... vi ved ikk helt hvilken af delene. Men jeg er bare urolig for, om Emil også kunne være autist.
Hans sociale tilbageholdenhed, forsigtighed, manglende lyst til at indgå i lege - samtidig med hans sprogligt høje niveau gør mig bekymret. Og går jeg ind på websider om autisme kan jeg se, at flere andre ting - såsom at være bange for høje lyde - hvilket han er, også kan være et symptom.
Men omvendt er han jo en hjerteknuser, han har empati, han er snakkesagelig og forstående, sjov og er meget opsøgende over for voksne... bare ikke børn?! Med mindre han som sagt kender dem.
Er det normalt, at nogle børn bare ikke er så sociale? Er han bare "forsigtigt" "gammelklog" eller bare en slags enspænder? Eller synes du på baggrund af ovenstående og din egen erfaring, at vi måske bør snakke med en læge?
Hvis han nu bare er en forsigtig type, der er lidt "bange for/uinteresseret" i andre børn, hvordan kan vi så hjælpe ham til at blive stærkere?
Gode sommerhilsner
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.