Svar: Svært ved andre børn
Kære Emils mor
Tak for dit brev og fordi du fortæller mig om din bekymring. Jeg kan et eller andet sted godt forstå at du er bekymret, for de ting du nævner omkring Emil kan man jo, som du skriver, godt se hos børn med f.eks. Asperger. Men samtidig er der ikke i det du skriver, noget som får alarmklokkerne til at ringe hos mig - netop fordi du beskriver en dreng som ingen problemer har med empati, humor, kontakt og opsøgenhed i forhold til andre.
Ja, han er lidt tilbageholdende overfor børn og søger mere voksne, men det kan faktisk være meget normalt. Voksne er jo til at stole på, børn er mere utilregnelige - de tager legetøj fra en, de skubber, de bestemmer, de stille spørgsmål osv. og så er det måske nogle gange bare lettere at være sig selv ...
Han skal selvfølgelig lære det, at fungere socialt sammen med de andre og indgå i rollelege og det er noget pædagogerne i børnehaven må hjælpe ham med. Derfor tænker jeg også at de naturligt må være opmærksomme op, hvorvidt Emil adskiller sig ...
... så meget fra 'normalen' at de har en bekymring og det er selvfølgelig noget I på sigt skal tale om. Det kunne jo også være at han bare er lidt naturligt tilbageholdende og lige skal skubbes lidt i den rigtige retning.
Det kræver en børnepsykologisk udredning at vurdere hvorvidt børns "enspændernatur" er naturlig eller noget der kræver behandling i en eller anden grad. Det er desværre ikke noget jeg kan svare på.
Du skal naturligvis overveje, hvor meget din bekymring fylder og hvorvidt du så vil tage kontakt til jeres læge eller en børnepsykolog i kommunen. Min umiddelbare tanke er at der jo aldrig sker noget ved at ringe til en og tale, drøfte sin bekymring, høre hvad de tænker - præcis ligesom du har gjort til mig ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige til dig, - jeg kan jo ikke svare på det spørgsmål du stiller ... men ud fra det jeg kender til Emil, så tror jeg din bekymring er ubegrundet.
Pas godt på hinanden alle sammen, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

