Svar: Mælkeallergi og introduktion til komælk
Kære Christina
Allergi over for mælk er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet reagerer på. Derfor er proteinerne i Nutramigen, som din dreng får spaltet og behandlet på en måde, der gør at han kan tåle det.
Mælkeallergi ses ofte hos børn under et år og heldigvis vokser de fleste børn fra det. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år og allerede i løbet af de første 12 måneder vil mælkeallergien ofte forsvinde, de tal jeg har hørt lyder at halvdelen af børnene vokser fra mælkeallergien inden for det første år.
Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarre, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Barnet vil normalt få symptomer kort efter at det har drukket mælk eller indtaget noget med mælk, men reaktionerne kan også vise sig senere.
Hvis man har et barn der er allergisk overfor komælk kan man ikke give barnet andre mælkeformer som alternativ. Det dur således ikke at skifte over til f.eks. gede- eller fåremælk og barnet kan heller ikke tåle surmælksprodukter af denne type. Det anbefales heller ikke at give rismælk, soyamælk eller lignende alternativet produkter. Det eneste der dur er Nutramigen eller Profylac, som lægen også har ordineret.
Man kan tage en blodprøve og måle IgE-antistoffer i blodet, man kan også lave en priktest på huden. Derudover skal man så se på hvordan barnet har det og hvordan barnet reagerer på indtag af mælk. Børn kan faktisk godt have mælkeallergi uden at man kan se det på en blodprøve eller via priktest ..
Normalt stille man først den endelig diagnose "mælkeallergi", hvis barnet i en periode har været på diæt ...
... uden mælk og derefter så tilbydes lidt mælk. Man siger at man provokerer barnet og dette bør man normalt kun gøre i samarbejde med lægen. Da jeres læge mener at din dreng har mælkeallergi så synes jeg det skal være en samarbejde med lægen, hvornår og hvordan du skal tilbyde din dreng komælk for at provokere og se om der er noget han kan tåle eller modsat reagerer voldsomt på.
Hvorvidt du skal forsøge at lave f.eks. havregrød på sødmælk synes jeg altså at du skal drøfte med lægen. Normalt vil det være godt at provokere et barn med mælkeallergi hos lægen, så barnet kan blive behandlet, hvis det viser sig at barnet får en allergisk reaktion. Får barnet en reaktion som viser at barnet fortsat ikke tåler komælk, så anbefales det normalt at der går 6-12 måneder inden man atter forsøger at provokere.
Som udgangspunkt har din dreng ikke behov for komælk og i Danmark anbefaler vi at komælk først begynder at udgøre en større del af barnets indtag efter 9 måneders alderen. Her vil man f.eks. kunne give lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt og det er naturligvis vigtigt at barnet ikke holdes på en diæt som ikke er nødvendig. Der vil altid være en risiko for fejlernæring, når man sætter et barn på en mælkefri
diæt og derudover er det naturligvis en belastning for et barn
at føle sig anderledes end andre børn ...
Det er altså en lægelig vurdering hvorvidt du skal forsøge at bruge lidt sødmælk i madlavningen og se hvordan din dreng reagerer, om provokationen skal ske i samarbejde med lægen i lægehuset, om I skal vente til din dreng er ældre med at provokere ham. Du kan jo sagtens bruge mme i grøden.
Jeg håber mine tanker hermed hjælper lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to