Brev:
Amning og søvn - 2 mdr.

Hej
Jeg har problemer med amningen. Vores datter er 7 (snart 8) uger. Vi kom fint igang med amningen på sygehuset, da jeg var indlagt 5 dage pga. sphinterruptur og vi indarbejdede en rytme med at spise hver 4. time.
Hun spiser ca. 10 - 15 min ved hvert bryst. På det sidste er hun dog begyndt ikke at tage brystvorten ordentligt. Dvs. der ikke er det vakuum, der tidligere var og brystvorten kan uden modstand trækkes ud af munden på hende, og hun får vel en hel del luft ned i maven med al den smasken. Dette sker ikke ved hver amning, og derfor er mit spørgsmå, hvorfor det sker og hvad jeg kan gøre for at undgå det? Det hjælper ikke at holde pause eller skifte bryst.
Nogle gange om aftenen vil hun slet ikke tage brystet, men ligger med åben mund og hapser uden at få fat og bliver derfor frustreret og græder. Så prøver jeg at give hende en sut og derefter bytte sutten ud med brystet. Det lykkes som regel, men hun får nogle gange ikke ordenligt fat og andre gange suger hun ikke særlig lang tid og slipper så brystet og proceduren med sutten starter så igen. Men hvorfor sker dette, når hun andre gange nemt kan få fat og sutte fint? Det hjælper ikke at skifte hende eller skifte bryst. Vi giver hende ...
... derfor nogle gange flaske om aftenen, men hvad kan vi ellers gøre?
Andre spørgsmål:
Hvornår skal man begynde at hjælpe hende til at få en rytme. Hun sover fint om natten og vågner kun for at spise, men ellers er det tilfældigt, synes jeg. Det skal lige tilføjes, at hun sover i vores seng og bliver først lagt, når vi går i seng. (Men hun sover aldrig før kl. 22 - 24 - oftest omkring kl. 23). Nogle dage sover hun meget og andre dage er hun i stedet meget vågen og vil ikke sove, men græder meget.
Disse dage tager det meget lang tid for hende at falde i søvn om dagen, måske fordi hun er overtræt? Er det almindeligt eller SKAL jeg få hende til at sove lige meget hver dag?
Endvidere falder hun stort set aldrig i søvn i barnevogn eller vugge (kun når vi går tur og så vågner hun som regel når vi er hjemme). Hun falder næsten altid i søvn ved mig og nogle gange har jeg held med så at lægge hende i vugge eller barnevogn, men oftest vågner hun og græder og så starter vi forfra. Er det så bedre bare at sidde med hende, så hendes søvn ikke bliver afbrudt eller skal jeg begynde at være mere konsekvent ift. at sove i barnevogn eller vugge?
Håber du kan hjælpe med disse spørgsmål.
Med venlig hilsen
Marie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to