Brev:

Sove i egen seng - 18 mdr.

---

Hej Helen

Så melder vi os også på banen med et soveproblem:

Vores datter Clara på 18 mdr. er en rigtig dejlig, glad, sjov og tryg pige, men hun vil ikke sove i sin egen seng ret længe af gangen.

I virkeligheden er det måske ret forståeligt. Hun har aldrig prøvet andet end at sove op ad en voksen...... lige siden hun blev født har hun sovet op ad mig - om aftenen på sofaen og om natten i min seng. Det har været superhyggeligt, men nu vil mor og far gerne have lidt voksentid alene. Og desuden er vi bange for at vi kommer til at gøre Clara uselvstændig ved vores handlemåder, som i virkeligheden udsprang af at give hende masser af tryghed og kropskontakt, hm.....

Vi har puttet hende i egen seng hver aften gennem nogle måneder nu - og det går faktisk ok. Rutinen er følgende:

Clara bader, får nattøj på, bliver ammet og får børstet tænder. Så siger vi godnat til dukken, som bliver lagt i sin egen seng ved siden af Claras - Clara bliver puttet med sine sovekaniner, vi synger 2 sange og så er det godnat. Men vi bliver hos hende, siger shhhh - nu skal du sove og alt det der i de 10 til 20 minutter, det tager, før hun falder i søvn.

Hvis vi prøver at gå ud af soveværelset, stikker den unge dame i et brøl af den anden verden. Tårerne sprøjter ud af øjnene, og det synes vi begge to er lidt barskt. Derfor er vi heller ikke til 'Godnat og sov godt-metoden', selvom vi godt kan se, at vi måske også her er på vej ud af en skæv tangent.

Problemet er, når hun vågner igen efter 40-60 minutter - og græder fordi vi ikke er der. Så skynder én af os sig derind, og så kan der udspille sig 2 scenarier - enten falder hun i søvn igen (især hvis det er far, der løber ind) - og så har vi atter en halv til en hel time at løbe på, før hun vågner igen.

Hvis det er mor, brøler hun på mælk. Eller også græder hun bare, indtil hun bliver taget op og puttet ...

---

---

... i vores seng og ammet i søvn. Og selv om hun har et fremragende sovehjerte og har sovet igennem stort set fra fødslen, så er jeg ved at være godt træt af at måtte blive i soveværelset med halvbar overkrop aften efter aften mens far er i stuen...

Jeg ammer hende - som du kan se - stadig hver aften, inden hun skal sove, og har overvejet, om det i virkeligheden er en del af problemet.

Ville hun lettere kunne acceptere at skulle sove videre i egen seng, hvis amning ikke var en mulighed? (Jeg synes også efterhånden, at det må være tid til at slutte amning). Eller tænker du - det der handler ikke om amning, men om tryghed ?

Bør vi ændre putteritual, så hun ikke vænnes til, at der skal være en voksen ved siden af sengen, for at hun kan være tryg? (vi har - uden held - forsøgt modellen med at blive i nærheden, stryge tøj, rydde lidt op osv. Men hun græder - og ikke på den sure måde, men virker direkte utryg)

Bør vi insistere på, at hun skal blive i egen seng - og at dobbeltsengen ikke er en mulighed? (før måske henad kl. 03?) Hun må hjertens gerne ligge i vores seng. Vi sover alle 3 fremragende på den måde. Men vi vil bare gerne kunne lægge hende til at sove - et eller andet sted - uden at hun vågner og skal have kontakt i tide og utide.

Hun sover i en gammel Juno seng, som hun sagtens kan kravle ud af, så vi har taget den ene side af (også for at teste, om hun reagerede fordi hun følte sig spærret inde - det har måske hjulpet lidt) Men uanset om siden er i eller ikke, kan hun jo komme ud af den seng, så det er også svært ikke at blive i soveværelset, når hun kravler ud af sengen.

Kan du se muligheder, som vi ikke ser? Vi har rigtigt svært ved at komme videre. Hun må jo gerne give udtryk for at hun bliver sur og frustreret, men vi har det begge dårligt med at hun bliver decideret ked af det, eller bange ?

De bedste hilsner,
Claras mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---