Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop, flaske og familiemad


13. juni 2008

Alder:
7 mdr.

Ammestop, flaske og familiemad

Kære Helen,

Nu har jeg fået barn nr. 2, hun hedder Kaya og er 8 mdr. om en uge, og det er ang. hende jeg har nogle spørgsmål til dig.

Jeg skulle ha’ haft besøg af min sundhedsplejerske samme dag som de startede deres strejke og derfor mangler jeg efterhånden nogle svar på mine spørgsmål. Så er det jo rart man mulighed for at få nogle svar fra dig.

Jeg har ammet hende 100% hendes første 6 mdr. eller dvs. jeg begyndte at introducere hende til lidt mos da hun var 5 mdr. og hun tager det rigtig fint, vi er lige gået over på rugbrødshapsere. Det der er problemet er at jeg ikke tror jeg har så forfærdelig meget mælk tilbage, at det mere er pga. trygheden og hyggen at hun ammer hos mig. I dag drak hun 90 ml. vælling lige efter jeg havde ammet hende.

Mit spørgsmål er hvordan jeg går fra amning til vælling/MME?

- Jeg ammer hende tidlig morgen dvs. ved 5 tiden
- Ved 7 – 7.30 tiden spiser hun havregød
- Så sover hun formiddagslur
- Det afhænger af hvor lang tid hun sover, hvis hun kun sover 1 time, så ammer jeg hende ved 10.30 tiden, hvis hun sover længere så springer jeg denne amning over.
- Ved 12 – 12.30 tiden får hun frokost (rugbrødshapsere)
- Så sover hun middagslur
- Jeg ammer hende ved 14.30 tiden
- Nogle gange får hun frugt andre gange ammer jeg hende en gang til inden aftensmaden
- Vi spiser ved 17.30 – 18.00 tiden hvor hun får hjemmelavet mos, vi er begyndt at gøre hendes mad lidt grovere
- Så bliver hun puttet ved 19.30 tiden hvor hun får en flaske vælling
- Jeg ammer hende 1-2 gange i løbet af natten

Når hun spiser mad får hun vand af kop men jeg tilbyder hende det også i løbet af dagen, hvis jeg fornemmer hun er tørstig.

Fordi jeg ikke har så meget mælk tilbage, men også fordi jeg snart skal til at arbejde igen, så skal jeg til at stoppe med at amme, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg kommer videre.

Skal jeg erstatte amningen med mme, eller er det ok hun ...


Annonce

... får vælling? Og hvor tit skal hun have det?

Jeg havde købt noget mme (profylac da hendes far har allergi) men det kan kun holde sig i en måned når man har åbnet den. Er det ok at give hende alm. mme, eller er det bedst at give hende profylac (jeg tænker på risikoen for allergi).

Er det en ide at vække hende ved 23 tiden, og tilbyde hende en flaske vælling for at prøve at undgå amningen om natten? Hvor længe skal jeg fortsætte med mme/vælling? Hvornår må hendes mad udelukkende bestå af alm. mad.

Skal jeg bare stoppe med at amme fra den ene dag til den anden, eller skal jeg trappe ned?

Og så her til sidst har jeg lige et par spørgsmål angående vores store pige Nana på snart 3 år, hun går fuldstændig i spåner hvis hun ikke lige kan se os, dvs. hvis vi går på toilettet så græder nærmest hysterisk også selvom den af os som ikke går på toilettet er i nærheden af hende. Det er det samme når hun skal sove, hun kan slet ikke ha’ hvis vi går ud af hendes værelse om aftenen, hun bliver bare så ked af det og græder vildt hysterisk.

Er det noget som går over eller skal vi tage en eller anden form for kamp med hende for at komme videre. Det skal lige siges at vi bor i ombygningsrod og har gjort det længe, og derfor har hun sovet hos os indtil januar i år, hvor hun fik sit eget værelse (lige ved siden af stuen).

Netop pga. af ombygningen så sover vi (mor, far og Kaya) i stuen. Tror du det vil være en god ide at lade Kaya komme ind og sove på Nana’s værelse når Kaya ikke ammes mere? Hvad er din erfaring mht. børn som sover i samme værelse?

Når nu vi/jeg taler om at sove, så lige et allersidste spørgsmål. Jeg så et program i fjernsynet hvor der var en indretningsarkitekt som skulle lave et børneværelse, og hun kommenterede at man ikke skulle købe en boxmadras til børn, at de har bedst af at ligge på en skumgummimadras. Er det rigtigt?

Puha.... det blev langt. Glæder mig til at høre fra dig.

Hilsen
Jette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce