Annonce

Annonce

Svar: For tidligt født og skemad


13. juni 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Det anbefales normalt at man til for tidligt fødte børn starter på det tidspunkt som ligger mellem deres biologiske alder og terminsalder - når man er født 5 uger for tidligt således en forskydning på 2½ uge.

Du fortæller at din dreng aldrig har haft let ved at spise og det lyder som om at han ofte vægrer sig mod flasken. Jeg ved fra et tidligere brev, at han også har haft svært ved at tage nok på og derfor synes jeg det lyder som en rigtig god idé at du begynder med lidt skemad nu.

Jeg vil anbefale at I starter meget forsigtigt ud med lidt grød og giver ham 4-5 tsk. i begyndelsen og stille og roligt så øger ham i indtag. Når han begynder at kunne spise en lille dl. så giver du ham to gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Han skal have vand sammen med sin skemad og fortsat have sine flasker ved siden af.

Du skal sikre dig at hans mave fortsat bliver holdt igang. Det vil derfor være godt både at give grød og mos, brug også gerne frugtmos som topping på grøden, evt. sveskemos. Ved siden af dette kan det være relevant at give ham laktulose. Det er meget vigtigt at hans mave fungerer ellers kan det meget vel være det, der gør at han generelt vægrer sig mod at spise store mængder mælk.

En plan for dagen kunne se således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre. Det kan være en fordel at give flasken imens han mere eller mindre sover fordi han så spiser lidt mere ..

Formiddag 9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Frugtmos kan være æble, pære eller sveskemos. Hold igen med banan. Køb frugtmos på glas eller lav det evt. selv. Det er bedst at give ham kogt mos endnu.

Puttes til middagslur kl. ca 13. Du kan forsøge med flaske her, ellers springe over og satse på at han bliver mæt og tilfreds med grød og vand og indtager mere mælk på andet tidspunkt.

Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Powernapper sen eftermiddag

Aften 18: Grøntsagsmos. Du kan købe mos på glas eller du kan lave det selv. Det er fint at starte med f.eks. gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske ca kl. 20

Sen aften 23-24: Flaske med mme. Igen forsøge at tilbyde imens han sover, da han så vil spise lidt mere.

Jeg håber at ovenstående plan vil hjælpe jer lidt videre. Det er som sagt en rigtig god idé at I får lidt skemad i jeres dreng og kommer lidt væk fra 'det gedemarked' - den frustration som flasken giver jer alle i øjeblikket.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce