Annonce

Annonce

Svar: Vores søn på 3 1/2 måned døjer meget med luft/ondt i maven


14. juni 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tine

Det lyder godt nok som om at din lille dreng har problemer med maven og det lyder også som om at du har forsøgt alt hvad forsøges kan - desværre uden at noget har hjulpet ...:o(

Af uvisse grunde, så er der nogle børn som har utroligt let påvirkelige og umodne tarme og det er især de første måneder at det er et problem. Som regel stopper det når barnet er mellem 12-16 måneder og man kan jo håbe at det er tilfældet hos jer.

Det er fint at du har forsøgt at give mylicon, forsøge zoneterapi, kiropraktik, fjerne forskellige fødevarer fra din kost osv. Især sidstnævnte - at eliminere visse fødevarer for at se om det giver en ændring kan være en rigtig god idé, fordi nogle børn, f.eks. børn med mælkeallergi, kan reagere på modermælken, hvis mor indtager komælk via sin kost. Det er sjældent at det er et problem, men det ses og det skal man naturligvis være opmærksom på.

Der er dog ikke noget som umiddelbart tyder på at din dreng har allergi, han har jo ingen problemer med eksem, diarré eller lignende som kunne tyde på dette. Det lyder for mig mere som om at I har en dreng som af en eller anden grund får meget uro i maven, når han ...


Annonce

... har spist og indtil han har haft afføring. Noget han højst sandsynligt vil vokse fra.

Du spørger om det kunne hjælpe at give ham en flaske og det kan jeg naturligvis ikke udelukke. At stoppe amning, når du har masser af mælk synes jeg dog er meget drastisk - i takt med at han bliver ældre vil han jo naturligt få anden mad (skemad) ud over brystet og det vil sandsynligvis også være med til at give en ændring. Han er 3 måneder gammel og jeg synes det vil være synd at droppe amningen helt. Da du især har brug for nattesøvn og det lyder som om at han om aftenen oplever mest uro i maven, så tænker jeg at du kan forsøge om en flaske mme om aftenen bare ville gøre en ændring.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det betyder ikke noget om du vælger Nan, Allomin eller Hipp. Du må vælge det du synes tiltaler dig bedst, - alle produkter er gode.

Du må forsøge at massere hans mave, bukke og strække hans ben og på den måde hjælpe ham med at få afføringen og luften ud igennem systemet. En sut er som du skriver en god idé, men vil han ikke tage den, så er der jo ikke så meget at gøre ...

Det var lidt tanker herfra. Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce