Svar: Sovevaner - 21 mdr.
Hej med jer
Det lyder som om at I har en meget tryghedssøgende lille dreng, hvilket stemmer meget fint overens med hans alder og den udvikling han går igennem i øjeblikket.
Han er gammel nok til at forstå at I stadig er i nærheden, at han kan kalde på jer så kommer I osv. og han kan således godt forholde sig til at I er i stuen ved siden af og dermed ikke har forladt ham. Han er dog samtidig i en alder, hvor det bliver mere og mere bevidst for ham at verden kan være farlig. Han oplever meget i hverdagen, som giver ham en større erfaring med dette - når han løber så falder han og slår sig, han klatrer op og kan ikke komme ned, de andre børn tager legetøj fra ham osv.
Det betyder at mange børn i jeres drengs alder sover rigtig uroligt, det kan om natten få næsten mareridt lignende drømme og vågne med voldsom gråd og mange børn vil derfor også i denne periode vægre sig mod at lægge sig til at sove.
Derudover har jeres dreng jo været vant til at sove hos jer og har haft meget tæt fysisk kontakt med jer om natten. Det er derfor fuldstændig uvant for ham pludselig at skulle sove uden dette. Der er således rigtig mange ting der spiller ind.
Det er rigtig godt at han nu har fået en juniorseng, det I sig selv er meget trygt og rart og det er en fin måde I har introduceret den på. Det er også en rigtig god idé at I sidder hos ham, læser en godnathistorie højt, når han skal sove. I kan evt. tilbyde ham lidt at drikke imens, så det er lidt ekstra hyggeligt.
I skal holde fast i at I læser den ene historie og ikke blive ved og ved med at læse, synge, hente vand osv. igen og igen. Det er vigtigt at I ikke trækker tiden ud, men holder fast i at det er ...
... sådan det er. Hvis han mærker at I vægrer jer mod at gå så vil han naturligvis vægre sig endnu mere mod at skulle sove.
Han har brug for en substitut for jer, når I går. Han er som sagt vant til at putte sig ind til jer og få masser af fysisk kontakt og der skal sættes noget andet i stedet her. Det kan være en bamse eller det kan være en af jeres aflagte nattrøjer, jeres hovedpude eller noget andet der lugter af jer og giver ham trygheden og roen.
Han skal have lidt lys på værelset, så han kan orientere sig og døren til hans værelse skal også stå åben. Han skal føle sig fuldstændig tryg ved sin seng og I må gerne sige til ham at han skal blive i sin seng, hvis han stiger ud kan I følge ham tilbage igen, men I må ikke true ham og sige f.eks. "jeg lukker døren hvis ikke du bliver i din seng" ... Det vil gøre ham yderligere utryg og faktisk meget angst.
Og så vil jeg foreslå jer at forsøge metoden med at være tilstede i værelset uden at give ham direkte fysisk kontakt. Jeg foreslår ofte at man tager strygetøj med op på værelset eller i gangen lige uden for hans dør, det kan også være computeren man sætter sig med og laver noget arbejde på eller lignende. Det er vigtigt fordi man er igang med noget praktisk, man er lige i nærheden og går ikke. Og så kan man verbalt berolige og betrygge "jeg er lige her, jeg går ikke fra dig, jeg står lige her og stryger, du kan roligt lægge dig ned og sove nu" osv.
Det at man er tilstede i rummet samtidig med at barnet lærer at falde i søvn selv gør at man så på sigt kan bevæge sig mere og mere væk, gå over til metoden hvor man går til og fra.
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

