Svar: Tanker omkring søvn
Kære Rikke
Som hovedregel, hvis man taler om sunde og raske børn, der trives godt og generelt har det godt (børn som Niklas), så vil barnet selv være i stand til at regulere sin søvn. Det betyder at hvis man har været i byen, er kommet sent hjem, barnet er blevet vækket, afbrudt af sin søvn osv. så vil barnet naturligt indhente den manglende søvn på et andet tidspunkt.
Det betyder altså at hvis Niklas sover 11 timer om natten så vil han naturligt vågne efter 3 timers middagslur, sover han kun 9 timer om natten vil han naturligt sove længere om dagen og modsat - sover han meget længe om natten, så vil middagsluren naturligt blive det kortere. Han vil altså normalt selv regulere sit søvnbehov.
Det er også derfor man i mange institutioner er begyndt at sige, at børn ikke skal vækkes, men skal have lov til at sove det de har behov for om dagen, fordi det er et udtryk for at barnet samlet set må have behov for den søvn.
Det uhensigtmæssige er dog, hvis barnet så begynder at sove meget længe om dagen og dermed ikke er til at få i seng om aftenen, hvorfor søvnen så igen bliver tilsvarende kortere om natten og dagssøvnen bliver endnu længere ... der er jo trods alt en grænse for hvor meget man skal have lov til at bytte om på nat og dag :o)
Holdningen blandt søvneksperter, som pædagogerne naturligt lytter til, er at det er forældrenes opgave at sørge for at barnet kommer i seng i ordentlig tid. Hvis barnet gør det, så vil søvnen om dagen naturligt regulere sig og barnet vil sove kortere tid. Tanken er altså at man som forælde skal hjælpe barnet til ordentlige søvnrutiner om aftenen og dette er vel naturligt et eller andet sted også en forældreopgave ...
Min holdning er dog, at det jo naturligt er nødt til at være et samarbejde, man kan ikke ændre på barnets døgnrytme uden at samarbejde omkring det. Hvis det viser sig at barnet sover så meget om dagen, at det alt andet lige må påvirke nattesøvnen så må man finde ud af, hvordan man gør det bedste for det pågældende barn og man ...
... er nødt til at hjælpe hinanden med gode rutiner både aften og dag.
Der er mange ting som spiller ind på det der hedder vores cirkadiske rytme, vores indre ud og mange timer i daginstitution, rutinerne der osv. påvirker naturligt også barnets rytme. Hvis man således har et ønske om at ændre på barnets søvnrutiner, så er det nødt til at være i et samarbejde mellem de der putter barnet om dagen og de der putter barnet om aftenen.
Det betyder ikke at man som forældre bare skal sige at pædagogerne skal vække ham efter en time og så tro at lykken er gjort og løsningen på problemet er fundet, for sådan fungerer vores indre ur ikke .. Ligesom man som forældre heller ikke kan putte sit barn meget sent i håb om at det så sover en time længere om morgenen - for det gør de sjældent...
Men det handler om at man drøfter søvnproblemet og det kræver naturligvis at pædagogerne i institutionen har været på søvnkursus og ved noget om disse ting ... Hvilket de vel også har hvis de indfører en 'søvnpolitik'.... Det handler om at man arbejder på at putte barnet i god tid om aftenen, sørger for at der er faste ritualer, ro og rutiner - ikke bare om aftenen men hele dagen igennem, at der er såkaldte zeitgebers eller tidsmarkører - meget spiller ind. Det handler om at barnet har samme rutiner uanset hverdag eller weekend, det handler om at stå op samme tid hver dag og så handler det faktisk også om at det kan være nødvendigt at pædagogerne også tager barnet op, når de har sovet et bestemt stykke tid, ligesom barnet skal puttes til bestemt tid .. igen fordi det skal være et samarbejde og man kan ikke ændre søvnvaner ved kun at ændre på en ting, en lur. Hvis man skal ændre på den cirkadiske rytme, skal alle rutiner, søvnvaner, spisetider osv. i løbet af dagen medtænkes.
Søvn er noget meget komplekst, hvilket du sikkert godt kan fornemme at de jeg skriver her, men jeg håber at ovenstående giver lidt viden om hvad jeg tænker.
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer til jer alle 3, snart 4 ... :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

