Svar: Sjattisser om dagen og tisser igen om natten
Kære Elias mor
Det er rigtig godt at I har fået tjekket din drengs urin for sukker og leukocytter, - det er oplagt at medtænke både i forhold til mistanke om blærebetændelse eller sukkersyge. Det er også fint at I medtænker det faktum at han er blevet storebror og derfor måske tisser, for at få opmærksomhed. Umiddelbart tror jeg dog ikke på at en dreng på 4 år bevidst vil tisse i bukserne 5-10 gange dagligt - det kan da ikke være rart for ham og når han har været renlig, så ville han jo nok helst være foruden ... et eller andet sted synes jeg derfor det er lidt synd for ham, hvis man har en holdning om at "han bare skal tage sig sammen ... " eller lignende :o)
Det sker en gang imellem at drenge især, får en periode, hvor de tisser meget ofte. Perioden kan godt vare flere måneder og barnet vil, som I beskriver, ofte tisse flere gange i timen og vil således have problemer med vandladning både dag og nat også dog mere om dagen end om natten. Man kalder dette for "idiopatisk frequency" - idiopatisk betyder "uden kendt årsag" og frequency betyder "hyppig" vandladning.
Drengene med disse problemer, når ofte ikke på toilet i tide og tisser derfor altid lige lidt i underbukserne. Man ved som navnet siger ikke rigtigt hvorfor nogle drenge har en sådan periode, men man ved at det ikke er psykologisk betinget og man ved også at det som regel går over af sig selv. Det kan være en god trøst for jeres dreng, at fortælle ham at at det går over ...:o)
Hvis det fortsætter så synes jeg at I skal kontakte en af de inkontinensklinikker der ligger rundt om i landet. I kan f.eks. ringe til Rigshospitalet Tørdokken, det er en klinik for børn, der tisser i sengen om natten. Klinikken er for børn, der bor i hovedstadsområdet og der er telefonrådgivning på telefon 35 45 52 94 torsdag mellem kl. 16.30-19.30. I skal være opmærksom på at de holder lukket i skoleferien.
Du kan også kontakte kontinensforeningen og få bogen "Børn og inkontinens" tilsendt. De kan også fortælle dig, hvor du ellers kan henvende dig og få hjælp til din dreng samt ...
... hvornår de mener det er passende at gå videre med problemet. Du kan kontakte kontinensforeningen på tlf. 33 32 52 74.
Jeg synes I skal tale med jeres dreng om at få en ble på. Det må alt andet lige være bedre for ham at opleve den succes en tør ble en gang imellem giver end det nederlag det er konstant at rende rundt med våde bukser. I bliver nødt til at tale med ham om, hvordan han egentlig har det bedst. Hvad synes han egentlig selv om at tisse i bukserne? Hvis vi nu forestiller os at han ikke selv kan gøre for det, så er det jo utroligt hårdt for ham at blive lokket med gaver osv. når han ikke kan leve op til det uanset hvor meget han prøver. Det bliver i hvert fald ikke lettere for ham:o)
Gør det legalt at være som ham, fortæl ham at han er normal, at I har læst bogen om børn og inkontinens, vis ham den evt. og fortæl ham lidt om hvad der står. Fortæl ham at han ikke er den eneste, at mange børn faktisk har svært ved at holde sig og derfor går og tisser i bukserne. Det er meget vigtigt at han ikke føler sig forkert, men stadig føler sig okay.
Man kan føre vandladningsskemaer, man kan sørge for gode drikke og vandladningsvaner, have faste toilettider uanset tissetrang eller ej, f.eks. hver 3 time. Man kan lave det der hedder en uroflow-undersøgelse. Her tisser barnet i et specielt apparat,, som måler mængden af urin pr sekund. Apparatet tegner en kurve over vandladningen og har barnet f.eks. en overaktiv blære, så vil dette kunne ses på kurven.
Der er meget at gøre, men det er jeres læge som skal henvise jer videre og i første omgang vurdere, hvorvidt det er noget der vil gå over af sig selv eller noget man skal handle på. Da jeres dreng endnu ikke er så gammel, så synes jeg at I skal give ham en chance, vise ham forståelse, støtte ham med faste tissetider osv. - ikke som tvang men i et samarbejde, fordi han et eller andet sted selv må synes at det ville være rart at slippe for våde bukser ... :o)
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god sommer til jer alle.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

