Svar: Grød, modermælkserstatning og allergi
Kære Heidi
Dejligt at høre at det går godt med grød og jeg kan se ud at dit brev at du nu er begyndt med risgrød - laver du den med profylac eller?
I forhold til allergi, så er det sådan at børn hvis mor, far og/eller større søskende har/eller har haft en behandlingskrævende allergi bør tilbydes speciel modermælkserstatning de første 4 måneder, hvis amning ikke har været mulig. Efter 4 måneder kan barnet ernæres fuldstændig som alle andre børn.
Da jeg ved at du og storesøster har mælkeallergi, så er det naturligvis helt relevant at du er opmærksom på, hvorvidt din dreng har arvet dette. Men den eneste måde at finde ud af det på er faktisk ved at give ham komælk eller komælksprotein. Derfor kan du i første omgang godt prøve med helt almindelig grød, som du selv foreslår - altså industriel grød, for at se om han reagerer på dette.
Du kan også prøve at skifte til en anden erstatning, for at se hvordan han reagerer på det. Du kan her købe f.eks. Nan H.A. som har delvist hydrolycerede proteiner og som han derfor måske tåler lidt bedre end almindelig erstatning. Har han mælkeallergi vil han sandsynligvis ikke kunne tåle den, har han intolerance, vil han måske godt .. igen er du nødt til at forsøge og se om der kommer en reaktion.
Hvis han reagerer, så vil han sandsynligvis reagerer med opkastning, diarre, nældefeber (altså udslæt på kroppen) og høfeberlignende symptomer med næse og tåreflåd. Reaktion vil sandsynligvis komme ret hurtigt efter han har fået mælk, nogle gange går der dog lidt tid ...
Hvis det viser sig at han har mælkeallergi, så skal du bibeholde profylac til ham - evt. helt frem til 3 års alderen. Og i denne periode vil man så provokere ham med komælk ind imellem for at se, hvordan han reagerer og om du kan ...
... begynde at introducere ham for mere og mere mælk. Det er en lang proces, men det kender du sikkert fra din datter.
I begyndelsen her, hvor han starter op med grød, vil han skulle have samme mængde mælk som hidtil, stille og roligt i takt med at han spiser større og større mænger og får flere gange grød og mos i løbet af dagen, så vil han naturligt selv nedsætte mælkemængden. Det er således vigtigt fortsat at bibeholde tilbuddet om flaske efter et grødmåltid, han vil så bare drikke lidt mindre af den og tilsidst vil han selv begynde at sige den fra, som tegn på at han så ikke mere har behov og bliver mæt nok af grød og mos alene.
De fleste børn i 5-6 måneders alderen vil fortsat have behov for 5-6 flasker i døgnet og drikker ca 900-1000ml mme dagligt ved siden af skemad. I 7 måneder alderen kan ofte nedsættes til 4 flasker, svarende til 700-800ml, i 8-9 måneders alderen 3 flasker svarende til 600ml og i 10-12 måneders alderen 2 flasker svarende til 400ml mme dagligt.
Du skal være opmærksom på om han får problemer med forstoppelse, da det naturligt vil påvirke hans indtag og også kan gøre at han begynder at gylpe meget - maden kommer ligesom ikke rigtigt igennem systemet:o) Det kan her være en fordel at give ren grøntsagsmos og når du øger ham til 3-4 måltider skemad dagligt, så medtænke at grød max bør udgøre 2 af disse, resten bør være grøntsagsmos. Giv også altid vand af kop sammen med grød og mos.
Med hensyn til brødskorper så bør han ikke få dette før efter 6 måneders alderen af hensyn til gluten, til gengæld må han meget gerne få det i den alder, ligesom han også kan tilbydes en gulerod, et stykke agurk, lidt frugt og ligende i hånden.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

