Svar: Overgang til grød
Kære Bella
Børn bør ikke starte på grød før de er mindst 4 uger gamle og tidspunktet, hvornår de er parate afhænger af mange ting:o)
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet begynder at ...
... vågne om natten og virke mere sulten. Selvom man øger indtaget af mælk, så virker dette ikke tilstrækkeligt, barnet søger fortsat og virker til at have behov for mere. Et andet signal kan være at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også sit hovede bevidst, holder hovedet fint selv og følger f.eks. maden du spiser med øjnene, når barnet sidder på dit skød. Det kan også være et signal at barnets mave fungerer fint og at barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet. Enzymændringer er vigtige fordi det er enzymerne der er med til at nedbryde føden.
så selvom din dreng er en stor dreng, så synes jeg ikke du skal starte for tidligt. Det kan i første omgang være langt bedre at øge ham lidt i mælkeindtag:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

