Svar: Sensitiv dreng?
Kære Anette
Nu er det jo ikke altid at man får sin første prioritet opfyldt, når man søger institutionsplads og det gør naturligvis beslutningen om hvorvidt jeres dreng skal starte eller ej lidt sværere. Man ved jo hvad man har, men ikke hvad man får.
Jeg må dog sige, at hvis han er så følsom at han reagerer på pludren, almindelig spædbarnspludren, så lyder det jo alt andet lige som om at han kan få det lidt svært med en vuggestue. Her vil der jo naturligt være børn, som græder når de afleveres, når de er trætte osv. Men som du skriver, må det vel komme an på en prøve og hvis ikke det går, må han være hjemme til han har fået lidt mere mod på tilværelsen ... :o) Og så er det jo dejligt at I har den mulighed.
Du skal være meget opmærksom på hvordan du selv virker, når din dreng reagerer som han gør. Han bruger dig som et spejl og derfor er det meget vigtigt, at du ikke viser nogen form for uro, men ligesom signalerer at den pludren, de lyde, den gråd du også hører, den er helt normal, helt okay og ikke noget man skal bekymre sig over.
Børn bliver naturligt bange for lyde de ikke kender, lyde de ikke kan forholde sig til og det er så meget forskelligt hvad det er. Det kan være pludselige opståede lyde, som en maskine der går igang, en voldsom motor der starter, en ...
... tallerken der ryger på gulvet med en brag, en høj mandelatter - hvad som helst, der er uventet og som barnet ikke kan forbinde med noget det kender. Det er meget normalt at børn bliver bange og græder i disse situationer. Derfor er der f.eks. også mange børn der bliver bange nytårsaften - de kender jo ikke lyden af raketter og heksehyl ...
Det kan naturligvis godt medtænkes om han oplever lydende lidt forvrængede på grund af hans ører - det synes jeg du skal prøve at tale med ørelægen om. Det er da en meget relevant tanke.
Det bedste du kan gøre er som sagt at tage det roligt, ikke vise ham at du bliver urolig, ked af det, bange, bekymret eller lignende, men at du tager det i stiv arm og du gør ikke noget stort nummer ud af det. Du må naturligvis gerne bekræfte at du også hører det og sætte lidt ord på "hov, blev du lige så forskrækket da babyen pludrede" og tage ham op til dig, men siddende hos mor den trygge base, kan I så samme kigge på babyen og tale om hvordan hun pludrer, hvad det er hun fortæller osv. Så han på den måde lærer den lyd at kende og føler sig tryg ved det.
Næste gang han så hører en baby pludre, så bliver han forhåbentlig ikke helt så utryg, fordi han kan forholde sig bedre til det:o)
Håber mine tanker hjælper lidt på vej, rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

