Brev:
Madplan - dreng 7 mdr.

Hej Helen
Så har jeg igen et par spørgsmål:o)
Sebastian er nu blevet 7 ½ måned, og han er godt i gang med skemaden. Men jeg vil gerne høre, om vi stadig gør det rigtige mht. mad, nu da han er blevet lidt ældre. Her er vores plan for dagen.
Kl. 6: Ammes
Kl. 7.30/8.00: Havregrød og vand i kop. Frugt i hånden.
Kl. 8.30: Evt. lidt frugtmos eller frugt i hånden
Kl. 8.45/9: Ammes og puttes til formiddagslur
Sover fra alt ml. 45 min. til 2 timer.
Når han kommer ind, får han lidt frugtmos
Kl. 11.30/12.00: Øllebrød, hvilket er hans livret:o) vand af kop. Agurke- eller gulerodsstænger i hånden.
Ammes og puttes til middagslur ca. 2 ½ til 3 timer efter han er kommet ind fra formiddagslur (puttes ca. ml. 13 og 14).
Sover fra alt ml. 45 min. til 2 timer. Hvis han har sovet kort lur om formiddagen, sover han lang lur til middag. Hvis lang lur om formiddagen sover han kort lur over middag. Andre gange sover han lige lang tid om formiddagen og om middagen. Sover ca. 3 timer i det hele om dagen.
Kl. 15.30/16.00: Prøver med lidt tykmælk med frugt og rugbrød i, ...
... men han vil ikke rigtig ha’ det. Hvad kan vi ellers give ham på dette tidspunkt?? Får vand af kop.
Kl. 17.30/18.00: Aftensmad. Får grøntsagsmos med kød eller fisk. Sovs. Vand af kop. Får agurke- eller gulerodsstænger i hånden. Lidt frugtmos til dessert.
Får et bad.
Kl. 19.15/19.30: Ammes og puttes.
Sover til næste morgen ml. 5 og 5.30
Vi er begyndt med små rugbrødshapsere med smøreost eller banan, hvilket han er rigtig glad for, så det får han indimellem, når han ikke rigtig vil ha’ det andet. Vi har også prøvet med grøntsagsmos til frokost, men det vil han overhovedet ikke ha’. Han vil gerne ha’ det til aften (hvis der er sovs på :)), men han vil ikke ha' det til frokost. Til aften får han også lidt lasagne, hvis vi får det. Det er han også rigtig glad for. Får også indimellem brød med smør på.
Synes vi mangler et par forslag til, hvad vi ellers kan give ham? Især om eftermiddagen. Kan du lave en plan?
Jeg ammer 4 gange i døgnet, er det ok? Hvornår kan jeg skære ned til 3 gange? Og hvilket ammemåltid skal jeg skære væk?
Med venlig hilsen
Sebastians mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.