Svar: Skævt hoved
Kære Louise
Sundhedsstyrelsen skriver direkte: "Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af puder eller andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie". Det står i pjecen "Vuggedød kan forebygges - anbefalinger til sundhedspersonale", sst. 2006.
Da jeg arbejder efter sundhedsstyrelsens anbefalinger kan jeg derfor ikke anbefale dig at købe en pude specielt til formålet.
Jeg kender godt puden du beskriver og har også drøftet den med en fysioterapeut, som ikke mente at der var noget skadeligt i at bruge den, men ej heller nogen garanti for at den virker ... Den er meget simpel, består nærmest af to trekanter med et stykke stof imellem og spørgsmålet er derfor om man ikke selv ved at støtte barnet let under lejring og ved at være ekstra opmærksom vil kunne afhjælpe den lejringsbetingede skævhed ligeså godt som nogen pude ...
Du skriver at I har prøvet at vende jeres dreng og aktivere ham uden at det har ændret noget særligt og jeg tænker at der er flere ting I kan forsøge. Samtidig tænker jeg dog også at det er nu I virkelig skal gøre en indsats, det er nemlig især i de første 3 levemåneder at barnets hoved tager facon efter hvordan barnet ligger.
Du skriver ikke i hvad side jeres dreng har et fladt kranie. Men det har naturligvis betydning fordi det er den side der skal aflastes. Det vil sige at der ikke må ske tryk på den side. Skævhed i kraniets form opstår nemlig når barnet placeres langvarigt i samme stilling og I skal derfor sørge for at dette ikke sker.
Han skal for det første ligge så meget på maven som muligt, fordi der i maveliggende stilling ingen tryk er på kraniet overhovedet. Det betyder at han når han er vågen så meget som muligt er på maven. Han skal ikke placeres i skråstol eller lignende - det dur ikke, da en sådan også giver tryk på hovedet/nakken.
Derudover skal han, når han bæres på jeres arm, også der bæres maveliggende eller bæres på den arm, som ikke trykker hans hoved. Det vil sige at hvis han f.eks. er skæv i venstre side at ...
... hovedet, så skal han bæres på jeres venstre arm. Når I bærer ham på venstre arm, så vil hans højre og dermed ikke flade side være den der 'presses' ind mod jeres bryst og den venstre side af hovedet vil være fri.
Vær på samme måde opmærksomme når han spiser uanset om han får bryst eller flaske, - han skal så vidt mulig ligge, så han ikke får et tryk på hovedet, på den side, hvor han er flad.
Når han sover, så skal I sørge for at hans hoved bliver drejet til den side, hvor han ikke er flad og han skal hjælpes til at holde sit hoved i den stilling. Det er vigtigt at han ikke ligger fladt med hovedet og kigger frem, da det vil gøre ham flad i baghovedet, han skal ligge med hovedet drejet til siden, normalt henholdsvis til venstre og højre, men hos jer til den side, som ikke er flad.
Tag en sok og fyld den med grødris, så I får en lidt tung og fortsat blød pose. Læg den ved hans hoved, når han skal sove, så er det med til at holde hans hoved til den side, hvor I vil have det liggende. I er nødt til aktivt at gå ind og flytte på hans hoved, når han sover, så han 'tvinges' til at holde hovedet til den ikke-foretrukne side.
Læg ham evt. også modsat i sengen, hvis sengen står op af væggen, så kigger han måske mere ud i værelset end ind og ved at ligge ham modsat, kan I få ham til naturligt at dreje sig hoved, fordi han vil søge mod lyset. På samme måde skal uroer osv. hænges op til den side, hvor I vil have ham til at se hen.
Tilsidst vil jeg lige sige at lejringsbetinget skævt kranie ikke giver nogen alvorlige følgetilstande, men at det er et mere kosmetisk problem og naturligvis synd for barnet, hvis det vokser op med et skævt hoved. Heldigvis er det dog også sådan, at der til en vis grad vil kompenseres for skævheden i takt med at barnet bliver ældre, men det forsvinder ofte ikke helt og derfor skal man gøre hvad man kan for at forebygge:o)
Det er derfor rigtig godt at du har skrevet og jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej. Fortsat held og lykke med ham og rigtig god sommer herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

