Annonce

Annonce

Svar: Udvikling, mad, søvn og langtidsamning


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Christina

Det lyder som om at jeres lille dreng stortrives på alle måde i øjeblikket og som om at der sker rigtig meget med ham rent udviklingsmæssigt. Det er som du skriver fantastisk så hurtigt et år kan gå og så meget der sker med børn på 'bare' et år. Det er helt ubegribeligt men også dejligt og der venter jer meget mere forude - det næste år sker der rigtig meget med jeres lille dreng:o)

Hans grædetur om natten lyder ikke umiddelbart som smerter, selvom det naturligvis ikke kan udelukkes, men mere som natlig uro - drømme osv. som han vågner af. Det bedste I kan gøre er derfor at berolige ham, vugge ham lidt, hjælpe ham med at blive puttet igen, evt. få en tår vand og så forsøge at få ham til ro. Prøv at gennemtænke om han de dage, hvor det er ekstra slemt, har oplevet mere end han plejer, måske har I være ude, haft gæster eller andet - en masse som skal bearbejdes i drømme og som gør at han derfor vågner lidt ekstra.

Med hensyn til amning, så må du amme lige så længe både du, din dreng og din mand for den sags skyld, synes det er dejligt. Der er ikke noget aldersmæssigt stop på dette. Hvor længe man skal amme afhænger altså af, hvordan I har det med det og så afhænger det også af, hvordan amningen spiller ind på barnets øvrige indtag af mad. Amning er godt og kan være forebyggende mod nogle forskellige sygdomme, men det betyder ikke at barnet kan leve udelukkende af amning. Nogle børn ammes så meget og så længe at de simpelthen ikke har lyst og interesse for anden og mere rigtigt mad og det kan give problemer.

Du skriver at du fortsat ammer om eftermiddagen og at du generelt ikke giver din dreng særlig meget mælk. En stor del af sit mælkeindtag får han således fra dig og det er helt fint. Som jeg tidligere har skrevet til dig, så vil det dog være meget relevant at du taler med lægen om at tilbyde din dreng calciumtilskud, hvis han ikke får ½ liter komælk dagligt. Det er svært at få dækket sit calcium behov, hvis man ikke får mælk. Mælk er hovedkilden til dette.

Amning vil også kunne påvirke kvindens menstruationscyklus og ...


Annonce

... gøre at man ikke får ægløsning. Derfor kan langtidsamning være problematisk, hvis man gerne vil have børn født med kort interval.

WHO anbefaler amning - gerne til barnet er 2 år, det har blandt andet betydning i forhold til brystkræft - risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer. Samtidig skal man dog også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.

Det skal her også nævnes at i Danmark er vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur…


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Tidspunktet for ammestop må derfor afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender.

Det vil være fint at bruge letmælk i madlavningen når din dreng bliver 12 måneder. Derudover må du som sagt drøfte med lægen, hvordan du dækker hans calciumbehov, om et tilskud vil være nødvendigt. Du kan også tale med lægen om behov for en multivitamintablet.

De anbefales normalt at stoppe med d-dråber og jern ved 12 måneders alderen, herefter kan man gå over til en vitaminpille, hvis man synes det er nødvendigt. Det er ikke noget man 'skal' - det er noget man kan gøre :o) Man skal her være opmærksom på at børn ikke kan tygge tabletter før de er ret gamle. derfor skal vitaminpiller knækkes i kvarte eller knuses og gives sammen med lidt frugtmos, yoghurt eller lignende så barnet ikke får den galt i halsen.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce