Annonce

Annonce

Brev:

Baby urolig på grund af for lidt mad?


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Baby urolig på grund af for lidt mad?

Hej Helen

Jeg har en dejlig dreng på 4 uger i dag d.14.7-2008. Han er umiddelbart sund og rask og vejer ca 3800. Ved fødslen vejede han 3010, men var også født 14 dage før termin. Jeg har ammet ham fuldt ud indtil for lidt under en uge siden.

For en uge siden startede det nemlig med at han sidst på eftermiddagen og først på aftenen blev ret utilfreds. Når jeg gav ham mad var det som om han ikke var mæt og suttede også kun 10min ca på hvert bryst. Mine bryster virkede heller ikke rigtig fyldte, men det er jo svært at sige eftersom man ikke aner hvor meget der reelt kommer ud.

Han kunne godt virke mæt lige først, men efter ti min blev han så utilfreds igen og endte med at græde og søge febrilsk med munden efter mad samtidig med han var ved at spise sine egne hænder. Vi prøvede med sutten, trøst, bleskift og ALT hvad der står i bøgerne, men han forblev utilfreds og ked. Det endte for det meste med at jeg ammede ham igen, men der var ikke ret meget mælk at komme efter. Tilsidst efter lang tid faldt han så i søvn, men havde så også spist over en lang periode. Han sover generelt fint om natten, sådan 3-4 timer og 2-3 timer sidst på natten/morgen. Men om natten har jeg også masser af mælk at give ham og kan godt amme i 45min.

Min egen sundhedsplejerske er på ferie, så jeg har snakket med en SP i telefonen et par gange og hun foreslog at jeg skulle lægge mig i sengen en hel dag og slappe af og bare amme og amme for at få mælkeproduktionen op. Det gjorde jeg så, men det er svært at slappe af når man har en urolig dreng og er alene hjemme. Jeg synes i hvert fald ikke det har hjulpet. Den ene aften blev det så slemt med ham at min kæreste kørte efter MME. Vi gav ham en lille smule ca 25-30ml og så faldt han nogenlunde til ro (jeg turde ikke give ham for meget)

Jeg var til åbent hus for 6 dage siden, altså da han var 3 uger og forklarede om problemet. Sundhedsplejersken sagde at eftersom han havde taget så fint på, var det ikke mad han manglede og hun gav os nogle stillinger vi kunne lægge ham i hvis han havde ondt i maven. Det kan jeg også godt se, men jeg var så fortvivlet over hvad det så kunne være. Han har døjet med lidt luft i maven, og han prutter om natten, men det virker ikke som om at det er mavekneb der er ...


Annonce

... problemet. Han presser da engang imellem, men han laver hverken flitsbue eller krummer sig sammen. Kun når han bliver rigtig gal fordi han ikke får mad.

De sidste to dage har jeg haft problemer med mælk det meste af dagen, og har derfor valgt at give ham 25ml MME efter amning, når jeg har følt at han har været mere sulten. Det virker som om at det hjælper fordi han er meget mere rolig og kan ligge og kigge og slappe af en time inden jeg får ham til at sove. Han har nok fået omkring 50-70ml i døgnet.

Jeg har prøvet at amme og amme for at få mere mælk, jeg har malket ud om natten hvor der er rigtig meget mælk og jeg sørger for at få væske osv. Men det hjælper bare ikke rigtig. Jeg bekymrer mig en del og måske er det derfor at min mælkeproduktion er for dårlig. I de 2 første uger var det intet problem, men det er som om at det langsomt er blevet værre.

Jeg har overvejet om det er et appetitspring, og derfor ammede jeg også bare hele tiden da det hele startede, men jeg synes som sagt ikke det hjælper og jeg fik rigtig rigtig ondt i mine bryster til sidst.

Mine spørgsmål til dig er:

- Er det en meget skidt løsning at supplere med MME? Jeg vil jo gerne amme fuldt ud, men samtidig stresser det mig enormt meget ikke at have mælk nok, og jeg slapper lidt mere af når jeg ved at jeg altid kan supplere med MME.

- Jeg er jo også bange for at overfodre drengen. Han gylper aldrig, heller ikke når han har fået MME men han har måske lidt mere afføring. Hvordan kan jeg bedst se om jeg overfodrer ham?

- Ville det være smartere af mig at springe en amning over og udelukkende give ham MME ved et måltid, så den næste amning bliver tilstrækkelig?

Jeg har seriøst overvejet at droppe amningen, da jeg er så nervøs for om han får den mængde mad han skal. Vil jo nødig overfodre ham, eller give ham for lidt. Jeg ved godt at han ikke får for lidt ifølge hans vægt stigning, men han virker bare ikke mæt når jeg har ammet. Jeg kunne også godt tænke mig at vide om det kan skyldes noget andet at han græder og er utilfreds. Det ville jo være nemmere for mig at finde ud af hvis jeg vidste præcist hvor meget han spiser og hvornår han burde være mæt.

Jeg håber du kan hjælpe mig og hitte rede i mit lange brev.
På forhånd tak!!

Hilsen Kristine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce