Svar: Gode råd om søvn efterlyses
Hej med dig
Det ses ofte at børn i din drengs alder, som meget uroligt. Det handler om at de for det første er ved at udvikle mere selvstændighed, får langt flere input i løbet af en dag, som så skal bearbejdes, men også fordi de motorisk pludselig bliver i stand til at rejse sig eller bevæge sig mere i søvne.
Du skriver at din dreng er rigtig godt med udviklingsmæssigt og jeg tænker at han sandsynligvis er begyndt at kravle og måske også rejser sig ved tingene. Det er en naturlig del af hans udvikling og rigtig fint, desværre øver sig sig dog på det både når han er vågen og når han sover. Han har derfor en stor motorisk uro i kroppen, får lagt sig i dårlige stillinger om natten, hamrer hovedet ind i sengens tremmer osv.
Derudover oplever han meget om dagen nu, både fordi han bevæger sig mere omkring, men også fordi han som sagt begynder at vise langt mere selvstændighed og egen vilje. Han lukke f.eks. munden for skeen og insisterer på at spise selv, han kan på et splitsekund blive så ked af det og gal at du tænker "hvem er dog den dreng", han forstår rigtig meget af det talte sprog, vinker, viser hvor stor han er osv. når du beder ham om det - jo der sker rigtig meget.
Han bruger altså rigtig meget energi i løbet af dagen på at udvikle sig både motorisk og mentalt. Om natten skal han bearbejde dagens oplevelser i drømme og derfor sover han lige nu så uroligt.
Det bedste du kan gøre, når ...
... han ligger og roder rundt, småklynker om natten osv. er faktisk det du gør, selvom det er hårdt. Du er nogle gange nødt til at hjælpe ham ned at ligge igen, blive lagt om på siden, kærtegnet lidt, få sutten osv. for at han så kan sove videre. Andre gange skal du lade ham tumle rundt, småklynke i drømme og lade ham selv komme videre i søvnen uden hjælp. Nogle gange er det fint bare at sige "ssshh", så han fornemmer at du er der og andre gange skal du ikke sige eller gøre nok andet end at forsøge at sove selv ...:o)
I takt med at han motorisk og mentalt udvikler sig, vil han også sove mere roligt om natten igen. Det er dog sådan at det kommer i perioder og det du oplever nu vil således ske med jævne mellemrum - indimellem vil der dog være perioder, hvor I alle sover bedre ...
Det er fint at tilbyde ham vand og forsøge at holde sig til dette, så han ikke begynder at vende sig til mælk om natten. Planen for dagen ser fin ud og det lyder også relevant at fjerne den ene flaske nu. Jeg tænker dog at du kan forsøge om det vil hjælpe jer, hvis du giver en flaske vælling kl. 20 og så endnu en flaske inden midnat. På den måde kan du måske få ham til at undvære flasken kl 04 - det er jo et umenneskeligt tidspunkt at skulle op på ... Flasken kl. 24 kan han spise hvis han naturligt vågner der, du kan også give ham den mere eller mindre i søvne.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

