Brev:
Farvel til mos og måske en flaske mindre?

Hej Helen
Så er Marc og jeg tilbage med spørgsmål om mad igen igen. Den sidste 1½ måneds tid har ellers bragt os langt i forhold til maden. Marc kom over sine mange lange forkølelser efter start i vuggestuen - drak sine flasker igen. Hans vægt gik i stå de to måneder men han har indhentet sin kurve igen og vejer ca 9,7 kg nu.
Samtidigt begyndte han at tygge den mad han fik i bidder. Vi spiser sammen nu kl 18 og han får tilbudt vores mad i små stykker som han selv sidder og putter i munden - en del kommer ud igen - men en del bliver også derinde. Samtidigt fylder vi efter med moset/blendet mad samt lidt dessert (frugtmos / tykmælk / yoghurt)
Han er samtidigt blevet rigtig dygtig til at drikke af sit lille glas - og kan nu tømme et sådant lille 50 cl glas når han er tørstig.
Så en plan for dagen - når han ikke er i vuggestue ser sådan ud:
Står op kl 6 - ligger og vågner i mors og fars seng - får havregrød lavet på sødmælk kl 7
kl. 9 - får lidt frugtmos og vand inden han tager sin formiddagslur kl 9.30. Sover alt fra 30 timer til 1½ time.
Frokost kl 12 - prøver med rugbrødshapsere - nogle dage ryger der tre-fire hapsere ind og andre dage 1-2 inden han siger nej tak. Sidder desuden med ...
... agurkestykker, banan og ost f.eks. Fylder efter med lidt grøntsagsmos.
Kl. 14 - en kiks eller lidt brød/banan
kl. 16 - lidt grød/tykmælk/frugtmos
kl. 18 - aftensmad jf ovenfor
kl. 20 - en flaske 200 ml og puttes
kl. 23.30-24.00 giver vi ham den sene flaske også på 200 ml.
Alt dette går fint - men jeg ved ikke rigtig - nu hvor han snart bliver 1 år - hvordan vi kommer videre til næste skridt? - Flere madstykker og mindre mos - og måske muligheden for at sige farvel til den sene flaske. Det er ingen hemmelighed at hans mor og far gerne ville kunne gå lidt tidligere i seng.
Endelig sker det når han vågner meget tidligt at vi lister en lille flaske i ham for at give lidt mere søvn - prøver ikke at lade det blive en vane - kunne vi evt flytte den sene flaske til morgenstunden. Vi har ellers ikke gjort meget i morgenflasken, da den tog hans appetit fra havregrøden.
Endelig et helt lavpraktisk spørgsmål - når du i dine forslag til madplaner skriver en ½ bolle med smør. Hvordan tænkes det udført i praksis? Jeg ender typisk med bollen uden smør da han gerne selv vil sidde med den og bide i den - og ikke helt ved hvad han skal stillet op med smørret - altså ud over at lege med det ;0)
:0) Marc's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.