Svar: Søvn og farsyge
Kære Lena
Jeres plan for dagen ser fin ud og jeg tænker at det er Magnus udviklingsfase og alder der giver lidt problemer, når han skal sove om aftenen. Planen for dagen er rigtig fin og det lyder umiddelbart til at han sover passende i løbet af dagen og således ikke sover så meget at de påvirker hans nattesøvn.
Det lyder også som om at han spiser rigtig fint. I skal dog være opmærksomme på at børn i Magnus' alder nogle gange har så travlt med at bevæge sig rundt og opleve verden at de ikke har tid nok til at spise, det de egentlig har behov for. Derfor kan det i en periode være en god idé at servere en godnatgrød inden sengetid, simpelthen for at sikre at han er fyldt godt nok op om aftenen, inden han skal sove.
Samtidig er han også meget bevidst om jer og hvordan han påvirker jer og han viser mere og mere selvstændighed og egen vilje. I ser det sikkert, når han skal skiftes, så vil han pludselig ikke ligge på puslebordet, når han skal spise, så vil han ikke åbne munden og noget af maden leges der mere med end der reelt ryger indenbords. Han begynder at kigge på jer, for at se hvad reaktion han får, når han laver forskellige ting, han forstår meget af det I siger og vil således kunne føle en opfordring som "Kan du vinke", "Kan du vise, hvor stor du er", "Kan du klappe" osv.
Jeg nævner dette fordi hans protest mod at skulle sove også kan handle om den større selvstændighed han så småt er ved at udvikle og her hjælper det nogle gange at vente lidt med at putte ham. Som du selv skriver så er der til formiddagsluren ingen problemer med at putte ham, trods det at han har sovet godt om natten - men ...
... han er meget træt og falder hurtigt i søvn. Derfor kan det om aftenen være en god idé at lade ham være lidt længere oppe, lade ham styre det lidt mere selv, så han ikke føler at I putter ham før han er parat og derfor så putte ham måske ½ time til 45 minutter senere end I gør i øjeblikket.
Det betyder ikke at han fremover skal sent i seng, det handler om at få brudt den gråd og utilfredshed der er i øjeblikket, få ham ind i en rytme, hvor det er helt naturligt og rart, dejligt at komme i seng og lægge sig til at sove og når det føles sådan for ham, så kan I bedre flytte tiden lidt frem igen og dermed atter putte ham kl. 20.
Magnus' farsyge hænger sandsynligvis sammen med at de to, Mads og Magnus har brugt rigtig meget tid sammen de sidste måneder. Samtidig er fædre ofte lidt sjovere end vi mødre er, fordi de leger lidt vildere, tumler lidt mere voldsomt og vi er mere sådan "pas nu på", "ikke så højt" osv. Tilgengæld er mor så tit den bedste, når Magnus er ked af det, trænger til at blive trøstet og har brug for at sidde og nusse, kramme og kæle lidt.
Problemet hos jer i øjeblikket er, at Magnus naturligt i kraft af sin alder ikke længere sidder så meget på skødet og derfor føler du det sandsynligvis lidt hårdere end du ellers ville have gjort. Du skal naturligvis forsøge at bruge så meget tid som muligt med Magnus og lave ting som for jer begge er rare. Det kan være at danse med ham, give ham masser af fysisk kontakt i en periode og måske kan det igen være dig der bader ham og lignende, så du også føler at du og han har lidt mere sammen.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

