Svar: Pludselig søvnændring
Kære Anne Mette
Min umiddelbare tanke er at din datter uro, handler om hendes alder og dermed om appetitspring og udvikling generelt.
Børn der bliver ammet har ofte appetitspring i denne alder og melder sig netop hyppigere om natten for at få mælkemængden sat op. Du skal derfor være opmærksom på at du af den grund skal forsøge at øge hendes mælkeindtag om dagen og aftenen så hun ikke behøver ligge ved brystet hele natten:o)
Børn i 3 måneders alderen ændrer ofte sovevaner, så de fra at have sovet længere lure, nu pludselig begynder at sover kortere lure. Gennemsnitligt vil hun have behov for at sove 3 lure i løbet af dagen, en formiddagslur, en lur over middag og så en lur sidst på eftermiddagen. Hendes samledes søvnbehov vil være ca 15 timer i døgnet og alt efter hvor lang en nattesøvn hun har, så vil dagslurene være tilsvarende korte. Det vil sige at hvis hun sover 10 timer om natten, så vil lurene om dagen altså vare ca 5 timer sammenlagt, sover hun 12 timer om natten - ja så vil hun måske kun have behov for at sove 3 timer sammenlagt i løbet af dagen.
For at vurdere om hun sover som hun skal, får den søvn hun har behov for, er du derfor nødt til at se på, hvordan hun sover hele døgnet. Og her skal du så også medtænke at hun lige nu kan have behov ...
... for lidt mere mælk, behov for at øge din mælkemængde, hvilket hun gør, ved at blive tilbudt brystet meget hyppigt. Det giver således mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 ...
Samtidig er hun mere opmærksom på verden nu, hun oplever og interesserer sig mere for verden, omgivelserne, end hun tidligere har gjort. Hun følger bevidst med øjnene, skelner mere bevidst mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller hos en fremmed osv. Det betyder for det første at hun får rigtig mange stimuli, at hun har en lyst til verden og ikke vil gå glip af noget og at alt det der opleves skal bearbejdes og det bliver det i drømme om natten. Derfor sover mange børn uroligt.
Dertil kommer at I jo oveni har været i Frankrig og nu er tilbage i Danmark og hun skal naturligt lige vende sig til omgivelserne, lydende, stemmerne, varmen, kulden osv. Hendes sanseapparat kører på højtryk:o)
Jeg tænker altså at der hos jer er tale om en reaktion på flytning, alder, stimulation osv. samtidig med at det vil være rigtig fornuftigt at arbejde på at få lidt mere mælk i hende, få hende til at spise lidt hyppigere hos dig i løbet af dagen, så hun ikke behøver ligge ved brystet hele natten.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o) Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

