Annonce

Annonce

Svar: Spisning, natflaske og vitaminer


15. juli 2008

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære R

Det lyder rigtig fint at din datter spiser selv og at du fortsat skal hjælpe hende med ske. Med den alder hun har nu, vil hun spise bedst med sine fingre, men også med gaffel - skeen vil de fleste dog være lidt ældre før de selv kan finde ud af at bruge :o)

Det er helt normalt at børn efter 12 måneders alderen bliver lidt mere selektive i forhold til fødevarer og det bedste man kan gøre er at servere så meget forskelligt som muligt, ikke store portioner, men så der er variation på tallerkenen og så lade barnet spise, det som barnet har lyst til. Det er her meget vigtigt at give barnet madro og ikke for meget opmærksomhed, slet ikke hvis man som jeres pige, finder ud af at man ved at kaste maden op, kan blive centrum for middagsbordet ...

Man kan naturligvis ikke udelukke at der er visse fødevarer hun reagerer på fordi de af en eller anden grund stimulerer hendes brækcenter ekstra, hvorvidt det er arveligt ved jeg ikke, men umiddelbart burde hun jo ikke have problemer med noget i svælget, - når det kun er ting hun ikke bryder sig om der kommer op igen. Ting hun godt kan lide spiser hun jo tilsyneladende uden problemer ikk´?

Hvis du oplever at det er bestemte fødevarer, altså mad i en bestemt konsistens, der giver hende problemer, så synes jeg du skal tale med en øre-næse-halslæge for at få vurderet om hun evt. har store mandler eller andet der kan gøre at hun har svært ved at synke og i stedet kaster op.

De fleste børn kan bedst lide, hvis maden serveres adskilt og du kan appellere til hendes lyst til at spise forskelligt ved at tænke på farvevalg. Det vil sige lægge f.eks. lidt kogte ærter, majs, gulerod og rød peberfrugt på tallerkenen. Grønt, gult, orange og rødt sammen med en grå leverpostejmad er mere appetitligt og interessant og kan få hende til at spise lidt af det.

Du kan dog også snyde lidt grøntsager i hende ved at komme f.eks. lidt gulerod i kødsovsen eller lasagnen, det kan også puttes i et farsbrød og du kan lave grøntsagstærter. Du kan bage boller med spinat, gulerod eller lignende og på den måde få lidt ekstra grønt i hende.

Ellers drejer det sig meget om at se på hendes indtag over ...


Annonce

... flere dage og ikke kun se på, hvad der kommer ned en bestemt dag og så er det som sagt vigtigt ikke at presse hende eller give hende for meget fokus omkring det at spise. Det vigtigste er at hun har lyst til at spise og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. De ting hun spiser nu er jo sunde og bliv ved med at tilbyde hende sunde fødevarer.

Vær opmærksom på at hendes mælkeindtag skal skrues ned, da det også giver plads til mere mad og lyst til at spise mere. Hun skal til at stoppe helt med flasken nu og kan i stedet drikke mælk af en kop.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag: ½ banan, appelsinbåde, blommer, nektariner, kiwi osv. Frisk frugt, som hun selv kan sidde med. ½ bolle med smør, ost, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, husk fiskepålæg er vigtigt. Kød, rester fra aftensmaden, pasta osv. kan også gives til frokost. Grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg, f.eks. avokadomos, da hun godt kan lidt dette. Grøntsager kan også gives kogte som tilbehør til rugbrød. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Middagslur

Eftermiddag: En lille portion yoghurt naturel med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop

Før aftensmad: En tallerken med lidt grønt - ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado, tomat, agurk osv. Hvis hun har spist lidt grønt her imens du gør aftensmaden klar, så betyder det ikke så meget hvad der glider ned under middagsmaden.

Aften: Familiemad, det samme som I spiser

Det kan være en idé at tilbyde en portion frugtgrød med letmælk til dessert eller en godnatgrød i en periode, simpelthen for at du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.

Puttes til natten med en kop mælk

Med hensyn til d-dråber og jern, så behøver hun ikke længere at få dette. Det er kun indtil 12 måneder og med 400ml mme dagligt har hun jernmæssigt været dækket fint ind. Du kan overveje om du vil supplere hendes kost med en multivitamintablet. I givet fald skal den knækkes i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber planen her viser dig, hvordan I kan komme lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce