Svar: Natflaske og tænder
Hej med dig
Dejligt at høre at du får inspiration af at læse de andre breve og svar:o)
Det er i forhold til jeres drengs alder helt passende at få to flasker dagligt. Det er nødvendigt for at sikre ham de 400ml mme som han skal have indtil han er 12 måneder, for at få dækket sit jernbehov. For at mælkeindtaget ikke skal gå ud over hans indtag af mad i løbet af dagen, lyder det derfor fornuftigt nok at tilbyde ham en flaske aften og sen aften.
Men så er der jo tænderne og mælk om natten kan naturligvis være et problem i forhold til dem. Spørger man tandlægerne, så vil de naturligvis også altid sige, at børn skal indtage deres mælkebehov om dagen og ikke have mælk efter tænderne er børstet om aftenen - intet er dog sort hvidt og der er ikke faste regler. Som udgangspunkt mener jeg at man er nødt til at gøre det, som fungerer bedst for barnet og for hele familien og det betyder også at en flaske sen aften kan være godt for mange ting, men så dårligt for tænderne ...
Det vil være hensigtsmæssigt at fjerne flaskerne helt ved 12 måneder. Her vil han ikke længere skulle have mme, men kan i stedet tilbydes mælk af kop og få mælk via med madlavningen. På den måde vil det heller ikke længere gå ud over tænderne på samme måde. Det er altså et spørgsmål om at der går et par måneder og så skal rutinerne ændres.
I en ...
... overgang kan man her give en kop mælk i stedet for flaske, men stille og roligt vil barnet kunne få en kop vand og en godnathistorie og ender situationen med at valget står mellem flaske og godnathistorie, så vil de fleste børn ofte vælge historien og det at man sidder hos dem, putter lidt.
Man kan vælge at fjerne flaskerne og simpelthen sige at det er slut, tilbyde mælk eller vand af kop i stedet og det er så sådan det er. Man kan også trappe mængden ud stille og roligt, således at hvis der er 200ml i flaskerne nu, så skruer du ned til 180, 150, 125, 100 ml osv. så flasken til sidst helt kan undværes.
I stedet skal man naturligvis så sikre at barnet får dækket sit behov for mælk og mad i løbet af dagen, så barnet ikke efterspørger det om natten, fordi det er i underskud ...
Med hensyn til søvn og søvnbehov, så vil et barn på 10 måneder ofte have behov for at sove ca 13-14 timer i døgnet. Alt efter hvor lang middagsluren er vil nattesøvnen være tilsvarende kortere. Det vil sige at hvis barnet sover 3 timer til middag, så vil nattesøvnen måske kun vare 10½ time, sover barnet kun 2 timer til middag, så vil barnet ofte sove en lidt længere nattesøvn. Husk at tidsangivelserne her er vejledende, nogle børn sover lidt mere og andre sover mindre ...
Jeg håber dette hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

