Annonce

Annonce

Brev:

Madplan for min søn på 7 mdr.


17. juli 2008

Alder:
7 mdr.

Madplan for min søn på 7 mdr.

Hej Helen

Vores Nikolai er nu blevet 7½ måned og han trives rigtigt godt. Han er dog en lille fyr, som kræver meget aktivitet for ikke at kede sig. Jeg har tidligere været inde og læse om High need babies, og jeg synes de fleste af kendetegnene passer godt på vores Nikolai.

Men nu til mine spørgsmål, der hovedsageligt drejer sig om nogle råd til en kostplan. Jeg ammer stadigvæk, men er begyndt at trappe lidt ned, da han skal starte i dagpleje om 3 mdr. Grunden til jeg gerne vil have god tid til nedtrapningen er, at Nikolai har haft stort behov for at blive ammet - ja de første 3-4 mdr. hver anden time. Da han ikke bruger sut, har det også i mange tilfælde været en trøst og tryghed for ham at blive lagt til.

Mellem 04 og 06 ammes han et par gange

7.30 morgenmad (havregrød eller øllebrød med flødeskum eller mælk)

Formiddagslur mellem 9 og 10

10-10.30 formiddagssnack - frugtmos eller yoghurt eller begge dele

12.00 Frokost 1/4 rugbrød med leverpostej samt grønsagsmos fra aftenen før

mellem 12.30 og 13.30 puttes han

ca. 15.00 ammes + evt. lidt rismelsgrød eller lidt rugbrød med smørost

17.30 aftensmad mos + kødboller eller kogt fisk + frugt mos

18.30 ammes

20.30 puttes med flaske (ca. 150 ml. NAN2) eller ammes, hvis jeg har mere mælk.

Nogen gange har jeg ammet ham om formiddagen, men når jeg gør det hænder det, som oftest, at han gylper/kaster op. Og det fungerer faktisk de fleste dage med at springe denne amning over.

Han sover ikke igennem endnu, men nogen gange, har jeg held med at give ham lidt vand, når han vågner, hvorefter han så sover videre. Han ammes/flaskes i søvne, og lægges herefter i sin egen seng. For ca. 3 uger siden, forsøgte jeg i en uge ...


Annonce

... at lægge ham i sengen, mens han var vågen, men han blev helt hysterisk og skreg til kl. 23 om aftenen, så det endte med at jeg måtte tage ham op. Det skal lige siges, at han ikke vil tage sut. Så jeg er nok kommet til den konklusion, at indtil videre bliver han ammet eller flasket i søvn. Hvis han får en flaske giver jeg ham ca. 150 ml. - er det nok?

Jeg har brug for at høre om min madplan skal justeres? og også om jeg kan begynde at variere det lidt mere f.eks. give ham ris og pasta, og i givet fald skal det så moses?

Du skriver til andre at frisk frugt i hånden er godt - er det f.eks. æbler skraldet og skåret i både, som han kan bide af? Jeg skal lige sige, at jeg er lidt nervøs, når jeg f.eks. giver ham rugbrød, for at han skal få det galt i halsen, så jeg har derfor indtil videre lavet alt frugt som mos til ham.

Du må også gerne komme med forslag til mellemmåtiderne - jeg har givet ham yoghurt skal det være natural eller må jeg købe det med frugt i? Han virker til at kunne lide det meste, men agurke stave vil han ikke ha´ ej heller torskerogn.

Og jeg vil også gerne vide om han får nok mælk gennem min amning? Jeg vil ikke have noget imod fortsat at amme om aftenen og tidlig morgen, også efter han er startet i dagpleje (hvilket han gør, når han er 10½ mdr.) men hvor længe er det nødvendigt?

Så har vi en lille diskussion gående herhjemme min mand og jeg. Når jeg laver frugtmos og grød bruger jeg en lille smule sukker. Men min mand synes, der skal mere sukker i, og synes jeg går for meget op i hvad sundhedsstyrelsen anbefaler. Kan du fortælle lidt om, det har nogen konsekvenser, hvis små børn får for meget sukker og hvad er for meget?

På forhånd mange tak for hjælpen.
Susanne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce