Annonce

Annonce

Brev:

Min datter sover ikke nok


19. juli 2008

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Min datter sover ikke nok

Kære Helen

Endnu et spørgsmål om søvn… Hvornår holder det mon op? Måske først, når man begynder at bekymre sig om, at ens teenagerdatter sover hele dagen…:0)

Vores datter er nu 15½ måned og begyndte i vuggestue for halvanden måned siden. Det går godt, hun er som ventet glad for at være sammen med de andre og er gået til det med en masse krudt og gåpåmod. Ingen generthed at spore; bare en masse nysgerrighed. Hjemme har hun hængt meget på mig, og hun er ikke helt pjattet med at blive afleveret, men hun stopper med at græde, inden vi er ude af garderoben. Helt efter bogen vist…

Hun spiser godt hele dagen, er glad, flirter med alle, vi møder, er lidt forkølet efter vuggestuestart, der er kindtænder på vej, hun siger en del (f.eks. ”mormor” til dennes store fornøjelse – men ikke ”mor”), elsker at synge med fagter og al det der. Ser altså ud til at trives.

Men sover – det gør hun ikke… Mellem 19 og 19.15 dejser hun omkuld og sover så til kl 5. Hvis vi er heldige, bliver den halv seks. Og der er ikke noget at gøre. Hun smider sutten og siger ”hej!” eller ”op!” helt klar til dagen. Derefter går det for fulde gardiner til kl 12, hvor hun bliver lagt i vuggestuen og sover mellem en halv og en hel time. Og det er jo slet ikke nok, vel?! For hun sover ikke igen senere. For et par uger siden kunne hun godt sove næsten to timer i vuggestuen, men tendensen er ...


Annonce

... stærkt nedadgående.

I weekenden herhjemme, og da vi i sidste uge var i sommerhus, falder hun til tider tidligere i søvn til lur. I dag faldt hun i søvn kl 10 efter en tur med far på hoppebolden. Nu er det spændende, hvor længe hun sover…

Vi har prøvet at rykke tidspunktet for aftenputning. Et kvarter ad gangen, som jeg kan se, du tidligere har anbefalet andre. Det har bare ikke haft nogen effekt i den anden ende; hun vågner alligevel kl 5, og så giver det jo ikke rigtig mening. Hvor lang tid skal man mon give sådan et projekt?

Så mit spørgsmål går egentlig på, om der er noget, vi kan gøre. Og om der er noget, vi SKAL gøre? Kan det gå an, at en pige på knap halvandet kun sover 11-12-timer i døgnet? Hun ser jo ikke ud til at mistrives. Men det gør hun måske på sigt.

Skal vi snakke med vuggestuen om at prøve noget andet? (De ligger i forvejen børnene på forskellige tidspunkter, og vi har løbende talt med dem om den korte lur…) Kan vi mon forvente, at det rykker sig igen?

Og så lige den lille korte til sidst: Har du nogen anelse om, om cremen Inotyol kan give problemer med små knopper? Vi fik den anbefalet efter en omgang meget rød numse, og nu er tøsen i stedet fyldt med små bumselignende knopper, som hun heldigvis ikke er generet af… Tjekker nok også lige med lægen, men du har sikkert mere viden om numsecremer…:0)

Mange hilsner fra

Gitte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce