Svar: Kost og kosttilskud i graviditeten
Kære Louise
Tillykke med at du venter dig :o) Under en graviditet er det ekstra vigtigt at spise sundt og varieret, fordi maden skal dække både dit og dit ufødte barns behov. Hvis man lever efter de 8 kostråd, så vil man normalt spise sundt og varieret nok og få de vitaminer og mineraler både du og dit barn har behov for.
De 8 kostråd lyder:
- Spis 6 stykker frugt/grønt dagligt
- Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- Spis kartofler, ris, pasta og groft brød hver dag
- Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
- Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
- Spis varieret
- Sluk tørsten i vand
- Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen
Selvom du er gravid er det altså fortsat vigtigt at du bruger dig selv fysisk og holder dig fysisk aktiv hver dag. Gå nogle lange lure, du kan cykle, svømme, eller lignende, som du synes er behageligt.
Ud over disse ting, så er der dog også lidt yderligere anbefalinger til gravide:
- Gravide anbefales at tage et kosttilskud af Folsyre, D-vitamin og jern. Folsyre og D-vitamin kan tages som separate tilskud eller ved at tage en multivitamin-mineralpille til gravide. Jern skal tages som et separat tilskud. Gravide frarådes at tage større tilskud end anbefalet under graviditeten.
Folsyre:
Det anbefales at tage 400 mikrogram dagligt fra planlægning af graviditeten og 12 uger ind i graviditeten. Folsyre forebygger at barnet fødes med neuralrørsdefekt.
D-vitamin:
Det anbefales at tage 10 mikrogram dagligt gennem hele graviditeten. D-vitamin har betydning for barnets vækst og knogle- udvikling. Det kan være svært at få dækket behovet gennem maden.
Jern:
Det anbefales at tage 40-50 mg gram dagligt fra 10. graviditetsuge og senest fra uge 18 og resten af graviditeten. Jern optages bedst, hvis det tages sammen med frugt eller grønsagsjuice eller med en citrusfrugt. Jernet i en multi-vitamin og mineralpiller tæller ikke med og Krüterblut kan heller ikke gøre det ud for jerntilskud. Hvis du ikke er begyndt at tage jern, så er det vigtigt at du begynder nu.
Behovet for jern stiger i takt med at man kommer længere hen i graviditeten og barnet vokser. Jern har betydning for dannelsen af barnets røde blodlegemer og har betydning for central- nervesystemet.
Calcium:
Hvis man ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, så anbefales det at tage 500 mg calcium dagligt ...
... gennem hele graviditeten. Calcium har betydning for knoglerne.
Fisk:
Fisk er sundt også for gravide. Fisk er sundt - også for gravide. Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen, og at man her spiser både fede og magre fisk. Rådet gælder for alle, - også gravide og ammende, der er dog nogle ting, man som gravid skal være særlig opmærksom på:
Levertran:
Gravide bør ikke spise levertran på grund af det høje indhold af A-vitamin. Store doser A-vitamin kan skade fosteret. Leverpostej kan spises i mindre mængder.
Kviksølv:
Der kan forekomme kviksølv i fisk og fiskevarer, det kommer fra forurening af miljøet og ophobes gennem fødekæden. Undersøgelser tyder på, at stoffet kan skade hjernens udvikling, hvis fostre eller børn får for meget af det. Derfor anbefales det at kvinder der overvejer at blive gravide, er gravide, ammende samt børn under 14 år ikke spiser over 100 gram om ugen af store rovfisk som: tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Der er ikke problemer med dåsetun, da de har et lavere indhold af kviksølv, fordi de ofte er fremstillet af små tunfisk, der ikke har ophobet så meget kviksølv.
Dioxinindhold:
I de store østersølaks kan der være dioxin og derfor anbefaler fødevarestyrelsen her at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks (ca. 125 gram) èn gang om måneden. Alle andre kan spise højst to gange om måneden uden sundhedsrisiko.
Hvis du ikke spiser fisk, så synes jeg du skal tale med lægen om hvorvidt det vil være relevant at spise fiskeolie og hvor meget du i givet fald skal tage.
Alkohol:
Gravide frarådes at drikke alkohol. Alkohol passerer gennem moderkagen og over i barnet og det ufødte barn er særlig sårbar over for de påvirkninger som alkohol kan give.
Kaffe, te og cola:
Gravide bør ikke drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen og bør generelt begrænse mængderne af drikkevarer, der indeholder koffein. Det vil sige begræns også dit indtag af te, cola og forskellige energidrikke.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og giver et overblik over hvad du har behov for. Er du i tvivl så drøft altid med din læge eller jordemoder:o)
Fortsat held og lykke med graviditeten.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

