Brev:
Nedtrapning af amning, hvordan?

Kære Helen
Jeg er mor til verdens dejligste dreng på ti måneder (Christian). Han er glad og livlig, men meget morsyg lige i øjeblikket. Vores familie består også af en storebror på fem år, som lille Christian er utrolig glad for.
Mit spørgsmål handler om amning. Christian er glad for sin skemad, og er en stor dreng på 13 kg. MEN han bliver ammet alt for meget, og jeg vil rigtig gerne trappe ned, da jeg skal tilbage på arbejde d. 11 august. Jeg har en lejrskole snart, så selvom jeg gerne ville fortsætte, skal vi helt ud af amningen inden 15. september. Far har orlov i seks uger, når jeg starter arbejde igen, så han skal stå for opstart i vuggestue, pasning mens jeg er på lejr osv.
Vi er ”nede” på tre amninger i løbet af dagen, men vores nætter er frygtelige. Han kræver mig/mælk/tryghed næsten en gang i timen. Når far tager over og vil trøste uden amning, skriger han i timevis, og det er jeg ikke tilhænger af. Han er meget tryg ved far, som virkelig er meget ”på” i forhold til den daglige pasning. Om natten er det bare kun mor der kan trøste, og han vågner ofte. Han har altid sovet på eget værelse, og det har ...
... fungeret fint, men nu ligger han efterhånden mere i vores seng, da nætterne ellers er et løb fra værelse til værelse. Jeg er ved at være ret tyndslidt og synes vi har prøvet det meste (sut – som han ikke vil vide af, nussen i egen seng osv.)
Som du sikkert kan forstå, har jeg brug for et råd. Vi er klar til at prøve, hvad det skal være. Jeg har bare brug for at vide, hvordan vi griber situationen bedst an?
Her er vores dagsplan:
5.00 – Christian vågner og ammes, står op
6.30 – grød og vand
8.00 – 9.30 sover
10.00 – bolle og frugt, rugbrød, øllebrød el.lign + mælk (mme)
12.00 – frokost (middagsrester, rugbrødshapsere og sødmælk)
12.30 – 14.30 sover
15.00 – frugt, brød eller grød, amning
Sover nogen gange en kort lur på 30 min
17.30 – aftensmad mos el. familiemad
19. 00 – amning
20.00 – 125 ml vælling på flaske og puttes til natten
Vågner herefter ofte, vi prøver ikke at amme igen før midnat, men må ofte ”bukke under før”. Ingen nat uden tre amninger – selvom han tilbydes vand af kop.
Håber du kan hjælpe os videre. På forhånd tak for din hjælp.
De bedste hilsner fra Anna (og familien)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.