Svar: Middagsmad - 10 mdr.
Hej Charlotte
Frustrerende at hun pludselig lukker munden for rugbrøddet og det er helt fint at tilbyde hende en anden form for brød i en periode, så hun får lidt variation. Du kan bage boller til hende eller du kan købe en ny slags brød, for at se om det har større interesse. Vælg altid brød uden hele kerner, men stadig med et højt indhold af fiber. Schulstad levebrød kan f.eks. være en mulighed, hvis hun f.eks. er vant til bondebrød og modsat ...
Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel (eller havregryn)
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften ...
... er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Varier derudover pålægget du kommer på brødet og giv hende også rester fra aftensmaden ved siden af, det kan være kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, lidt ris med sovs, en rest lasagne osv. Det vigtigste er at hun spiser og får lidt variation. Rugbrød er meget dansk og ikke noget børn automatisk tilbydes i andre lande ...
Hvis Simone skal passes og undvære amning, så kan hun tilbydes mme eller sødmælk. Hun vil som udgangspunkt ikke være udspekuleret på den måde at hun tænker "Hvis jeg bare venter længe nok så serverer de nok ...". Hvis hendes mælkebehov nedsættes så vil det normalt automatisk give ekstra plads i maven til anden mad og barnet vil derfor naturligt begynde at spise mere, større mængder af mere rigtig mad. Det handler således om at behovet for mælk skal erstattes af noget andet og ikke om at hun regner ud hvordan :o)
Jeg håber at planen jeg sendte dig i det tidligere svar sammen med ovenstående vil hjælpe dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

