Annonce

Annonce

Brev:

Falde i søvn uden amning og lidt om mad


20. juli 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Falde i søvn uden amning og lidt om mad

Kære Helen

Vores pige er nu 8 mdr. Hun trives godt og er meget smilende og aktiv. Hun følger sin vækstkurve. Hun ammes fortsat på 1 bryst og spiser 3 måltider rigtig mad/dag. Vi beskriver lige hendes døgn:

Kl. 6 ammes (spiser godt!)…..sover videre til ca. kl. 7.
Kl. 8 spiser grød med A38 og revet frugt, ¾ dl.
Kl. 10 tilbydes bryst ( spiser oftest her ikke meget)
Kl. 10.30 sover 1/2-2 t.
Kl. 12.30 spiser mos, ½-3/4 dl. + rugbrødshapsere med pålæg
Kl. 13.30 tilbydes bryst ( spiser oftest her ikke meget)
Kl. 14 sover ½-2 t.
Kl. 16 ammes (spiser godt!) + lidt frugt
Kl. 18 spiser mos ½-3/4 dl + forskellige hapsere af vores mad
Kl 20.30 ammes i søvn (spiser godt)
Kl. 02 vågner til amning (spiser godt)

Vores store problem er fortsat det med at falde i søvn. Efter koliktiden de første måneder, har vi udnyttet at hun pludselig en dag MEGET effektivt kunne ammes i søvn. Det har været virkelig rart!!! med aftener uden gråd fra vores lille pige.

Vi har som nævnt tidligere prøvet alle variationer af at falde i søvn måder uden effekt (jvf dit forrige svar). At blive kørt i søvn i barnevogen er dog også fint. Når hun lægges i sengen starter klynkeriet og det ender efter kort tid i helt utrøstelige skrig. Det er ...


Annonce

... samme problematik med både mor og far. De seneste uger er hun tillige begyndt at vågne op 3-5 x pr. nat. Her spiser hun meget forskelligt, ofte er brystet dog bare en sut (hun kan fortsat ikke finde teknikken med en rigtigt sut).

At tilbyde vand i stedet for bryst har ikke virket. Vi har forsøgt at give et ekstra 4 måltid, men det betyder, at hun ikke spiser igennem ved eftermiddagamningen. Vores pige siger klart fra ved de øvrige måltider, når hun ikke vil have mere. Vi er dybt frustrerede over hvordan vi kommer videre. Vi er ikke tilhængere af store grædeture, når hun lægges i seng. Uden brystet i munden er hun ekstremt urolig og voldsomt søgende. Jeg vil gerne amme frem til 10 mdr. Har du forslag til, hvad vi kan ændre?

Og så lige et par tillægsspørgsmål:

- Er det nødvendigt med mme i maden til alle måltider? Vi giver ½ dl. A38 til morgenmaden, da hun ofte har haft lidt hård afføring. Og hvor meget væske skal hun drikke til et måltid nu?

- Er det godt for babyer med en kapsel fiskeolie knækket i maden? (Vi bruger selvfølgelig planteolier i maden).

- Du beskrev tidligere risikoen for skævt kranie ved ensidig amning. Hvordan vurderer vi dette?

Vi glæder os rigtigt meget til at høre fra dig igen ☺

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce