Brev:
Plan for dagen og udvikling

Hej Helen.
Har igen brug for lidt input.. Forbered dig på et langt indlæg
Noah er efter vuggestue start begyndt at vågne meget tidligt. De fleste dage vågner han kl 5. Han er altid glad og frisk når han vågner, men allerede efter en time er han småtræt og pjevset igen..
Jeg skal starte på arbejde d 4 august og ville jo enormt gerne at vi snart kunne få lidt styr på de morgener.
Når jeg starter er han desværre nødt til at skulle afsted allerede 6:30 da jeg skal møde på arbejde klokken 7 og min mand skal nå toget på ca samme tidspunkt.
Han kommer gerne i seng mellem 19:30 og 20:00.
I løbet af dagen sover han max to timer, nogle gange endda kun 45 min.
Natten går faktisk okay.. Vi skal måske ind to-tre gange og vikle ham ud af tremmerne eller finde sutten under sengen, men langt de fleste nætter sover han rigtig fint.
De enkelte gange hvor han har fået den søvn som han reelt har behov for er han langt mere glad og tilfreds end han ellers er.
Jeg har naturligvis overvejet om det er endnu et spring, men er lidt i tvivl.. Han er begyndt at gå en smule rundt om bordet, men stabiliteten i hofter og hans balance er stadig lidt mangelfuld. Han kravler rundt i huset uden problemer og kan også kravle op på nogle få ting (opvaskemaskinelågen er et hit hvis man får lov )
Når han de fleste dage er i søvnunderskud er hans humør og vilje også derefter. Han vil absolut ingenting.
Kunne du evt skitsere en plan for søvn og mad (tidspunkter) som vi i fællesskab med vuggestuen kunne få indført?
I vuggestuen spiser de på følgende tidspunkter:
7:00 Morgenmad
9:00 Riskager og frugt i vuggestuen.
11:00 Frokost
14:00 Grød eller bolle med smør. Evt rester fra madpakken
16:30 Riskage eller tvebak med smør.
Herhjemme spiser vi aftensmad mellem 17:30 0g 18:00.
Noah får stadig en putteflaske ca 19:15. vi er netop begyndt at skære ned på mængden. Han er dog nødt til at have min 60 ml, da det er her han får sin movicol.
Noah spiser rigtig fint i løbet af dagen.
Havregrød til morgen.
Riskage og frugt til fomiddag.
2 skiver rugbrød, frugt og grøntsager til frokost
Grød eller bolle til ...
... eftermiddag
Det samme som os til aften
Putteflaske.
Hvordan ser det ud i forhold til hans alder og vægt?
Han vejer nu ca 13 kg.
Når han går rundt ved bordet eller med os i hænderne ser han ud til at gå mest på indersiden af fodsålen, hvis du forstår hvad jeg mener.. Er det noget vi skal være opmærksomme på senere hen??
Når han står ved f.eks børnegitteret eller bordet står han og løfter benene skiftevis, som om han ikke bryder sig om at stå på flad fod på begge ben samtidig. Er det helt normalt?? Han vil også meget gå på tæer stadigvæk. Hvad kan vi gøre for at få ham ned på flad fod??
Så lakker det snart mod enden. Sidste spørgsmål...
Noah er stadig ked af at blive afleveret i vuggestuen. Han har gået der 1½ måned, men indkøringen har været præget af lungebetændelse, mellemøresbetændelse, ferie og at vuggestuen lige for tiden er lukket. Istedet er de flyttet over i nogle lokaler i børnehaven og deler derfor legeplads og toiletter med dem. De spiser også morgenmad sammen med børnehavebørnene, derfor afl vi først Noah når vuggestuebørnene er gået ind på deres egen stue. Vi har ellers forsøgt at aflevere tidligt, men det kunne han slet ikke kapere og græd indtil de gik ned på deres egen stue.
Hvornår kan vi forvente at han ikke græder længere når vi går derfra? Personalet fortæller at han er glad for at være der, sover og spiser godt, men vil dog helst lege selv eller med de voksne. De andre børn er han først nu begyndt at interesere sig en lille smule for. Hvornår begynder børn at interesere sig lidt mere for hinanden?
Et allersidste spørgsmål.. Hvad kan jeg forvente at han rent mentalt burde kunne nu?? Han forstår feks fint et nej (dermed ikke sagt at han respekterer det), og forstår generelt mange ting, men jeg kan dog nogle gange godt være i tvivl om hvor meget han egentlig forstår på nuværende tidspunkt. Han er stadig svær at fastholde i leg og kontakt. Skal vi være bekymrede over dette? Og har du et forslag til hvordan vi hjælper ham til at samle sig lidt mere om den aktivitet vi har gang i??
Håber du kan finde hoved og hale i hele min lange smøre.. Ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Majken og Noah.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!