Svar: Er hans luftveje belastede?
Kære Ann Mari
Tillykke med den lille dreng:o)
Jeg synes du skal ringe til en øre-næse-hals læge og få vedkommende til at tjekke din drengs luftveje. Det er en læge med specialuddannelse netop i dette og han/hun vil kunne fortælle dig hvad det evt. skyldes og om det er noget man skal gøre noget ved og hvorvidt du behøver være bekymret. Man kan altid kontakte en øre-næse-halslæge direkte, her behøver man ikke henvisning fra egen læge.
Det lyder dog ikke problematisk eller farligt det du fortæller, mange børn har lidt hævede slimhinder og de trækker også ofte vejret en lille smule uregelmæssigt, når de er spæde og din dreng er jo stadig kun få uger gammel:o)
Med hensyn til mylicon, så oplever nogen at de hjælper på maveproblemer, andre at det ikke har effekt. Problemet er ofte at de for at have effekt skal gives 15 minutter før et måltid og små børn skal jo have mad, når de er sultne ... Når din dreng sover og vågner op for at spise, så er det således synd for ham, hvis han skal vente 15 minutter på at få mælk, han skal naturligvis have sin mælk, når han er ...
... sulten.
Blære på ryggen fyldt med betændelse ... hmm det synes jeg du skal få lægen til at se på igen. Af og til får små børn det der hedder pustler. Det er nogle store knopper, som ligner en stor bums - de er røde og med en stor gul midte. Man kalder disse for pustler. Det kan hjælpe at komme lidt svovlpasta 2% på, da det tørrer dem ud. Pustler er ofte tegn på at barnet har en infektion, men hvis din dreng virker upåvirket og ikke har feber så har han sandsynligvis ikke dette.
Hvis han får flere end to, så synes jeg du skal lade lægen se dem igen og evt. pode fra dem. Derfor skal du lade det gule pus sidde, så lægen kan sende det til dyrkning, for at finde ud af hvad der er tale om.
Hvis der kun er de to og din dreng virker upåvirket, så synes jeg du skal give ham et bad, hvor du bruger lidt mild uparfumeret flydende sæbe i vandet. Det hjælper ofte på barnets hud og på de forskellige knopper barnet kan have. Herefter kan du så evt. komme lidt svovlpasta 2% på pustlerne (hvis det er det han har) for at tørre dem ud.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

